GamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

176

Mangel. De af Mangel paa Forstand, jeg af Mangel paa Penge." Han holdt overhoved meget af al skose og latterliggjøre de adelige og fornemme. Ved en Forestilling af „Didrik Menscheu- skræk“ viste han sig som Mensehenskræk, dekoreret med Kammerherrenøglen bag paa Uniformen, hvilket naturligvis vakte stor Munterhed hos Publikum, men tildrog ham en Irettesættelse fra Theaterdirektøren, Kammerherre Holstein, der søgte at gjøre Kunstneren begribeligt, al det aldrig kunde være Holbergs Mening at gjøre Mensehenskræk lil Kammer­ herre. „Tiderne forandre sig,“ svarede Frydendahl. „Det gaar nu ikke længer an at fremstille paa Scenen en Soldat, som faar Prygl af sin Kone; derfor maatte jeg, for at hæve denne Modsigelse mellem Rollen og Virkeligheden, gjøre ham lil Hofmand." En Konflikt, han havde med en meget højtstaaende Person, gav i sin Tid Anledning lil megen Omtale. Del gjaldt derved hans Families Ære, som han holdt højt i Hævd. Hans unge, meget smukke og elskværdige Datter var Gjenstand for denne Persons Efterstræbelser, der gik saa vidt, at han en Aften, da Frydendahl var paa Theatret, trængte ind lil hende i Faderens Hus og bestormede hende med sine Tilbud. Heldig­ vis kom Frydendahl uventet hjem. Hans og den høje Gjæsts gjensidige, ingenlunde behagelige Overraskelse lader sig van­ skelig beskrive. Men Frydendahl beholdt, skjønt yderlig op­ bragt, sin Fatningog anstillede sig, somom lian ikke vidste, hvem han havde for sig. Datierens Glæde ved Faderens uventede Hjem­ komst var stor, og hun fortalte nu alt, hvad der var foregaaet under hans Fraværelse. Nu løb Frydendahls Galde over, og han greb Stokken. Den fremmede fandt det da rigtigst at af­ lægge sit Inkognito og spurgte, om lian ikke gjenkjendte ham. „Skurk!“ raabte nu Frydendahl, der meget godt vidste, hvem han havde for sig; „Du understaar Dig endog at benytte en saa højtstaaende Mands Navn og derved at gjøre din afskyelige Opførsel endnu mere skammelig. Ri lidt — jeg skal lære Dig“ - og saa gik det løs med en alvorlig Kæpperyggedands, hvor­ efter der fulgte en Udsmidning efter alle Kunstens Regler. Frydendahl lod det imidlertid ikke bero derved. Den næste Dag lod han sig melde til Audiens hos Vedkommende. Der blev svaret, at han var utilpas og sengeliggende; men F. lod sig ikke afvise; han paastod, at det var en Sag af yderste Vig­ tighed, han havde at meddele. Af Frygt for, at Skandalen skulde blive endnu større, fandt hans Offer, der virkelig var syg og sengeliggende af Følgerne, sig i at modtage ham, og nu fortalte Frydendahl ham alt, hvad der var passeret den fore-