GamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

177

gaaende Aften, og hvor eftertrykkelig han havde lugtet den Kjæltring, der var trængt ind i hans Hus, og som oven i Kjøbet liavde liavt den topmaalte Frækhed at give sig ud for Hs. kongelige Højhed. Til Slutning henstillede han, om det ikke var rigtigst at melde Sagen til Politidirektøren, for at Voldsmanden kunde blive eftersporet og afstraffet efter For­ tjeneste. Med undertrykt Raseri, men bævende for Skandalen, hvis Historien blev bekjendt, saa den sengeliggende Mand sig nødsaget lil at takke Frydendahl for hans Nidkjærlied og bede ham om at slaa Sagen ned, hvilket Frydendahl da ogsaa lovede, men dog næppe holdt, for saa vidt som den meget hur­ tigt kom ud blandt Publikum. — Frydendahl var ikke nogen Ven af Balletten, dens Dyrkere kaldte han Badutspringere. En Morgen gik han en Tur i Frederiksberg Allee. En Lugekone i en ved Vejen liggende Have fik Øje paa ham og hilste ham med de Ord: „God Morgen, Hr. Instruktør!“ — „Hvorfra kjender De mig, min gode Kone?“ spurgte Frydendahl. — „Jeg har været ved Dandsen, Hr. Instruktør.” — „Er De ikke derved endnu? De fortjente at være det,” sagde Frydendahl og gik videre. L in d g re e n var Frydendahls jævnaldrende og kom et Aar efter denne, 1788, til Tlieatret i en Alder af 20 Aar, nogen Tid efter, at han havde taget Artium. Han forsøgte sig først i et Par Tjenerroller, men hans egenlige Debuter vare først som Henrik i „Maskeraden” og som „Den pantsatte Bondedreng”, hvori han strax overraskede ved sit umiskjendelige Talent for deslige Roller. Han var temmelig lav af Væxt og som ungt Menneske smækker; det var først i en ældre Alder, at hans Figur blev temmelig firskaaren. Hans Ansigt var meget ka­ rakteristisk, det udtrykte Lune og Skælmeri, men var egen­ lig ikke videre bevægeligt, og derfor kunde han heller ikke ganske fornægte sin Personlighed, uagtet det dog stod i hans Magt som faa at individualisere de Figurer, han skulde frem­ stille. Hans Stemme var tydelig og klar, men Organet havde et Anstrøg af sjællandsk Dialekt, der skal liave hidrørt fra den Tid, da han ved at gaa i Roskilde Skole kom i megen. Omgang med Bønder. Denne Dialekt forlod ham aldrig, den klang gjennem alle hans Roller og bidrog ofte til al forhøje den komiske Virkning. Han var i høj Grad talentfuld og genial som komisk Skuespiller. Beundringsværdig var den Sikker­ hed, hvormed han traf næsten enhver komisk Karakter. Hans Præstationer vare udarbejdede i deres mindste Enkeltheder, og hans komiske Styrke viste sig ikke blot i enkelte komiske J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenha\rn 12