GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

148

forskjellige Roller i det; hver Gang Suffløren derfor angav en Replik, troede jeg,' det var min." — Engang spillede han Svigerfaderen Jeronimus i „Jean de Erance“. Nu deltog han aldrig i en Forestilling, uden at han inaatte laane Klæder udenfor Garderoben, ikke blot Kjole, Buxer osv., men ogsaa Linned. Ved denne Lejlighed havde han af Etatsraad S. laaet en Skjorte til Laans; men da den var for stor og for lang til ham, og de korte Buxer, der hørte lil hans Dragt, ikke kunde optage den, lod han den uden videre liænge ud bag til, dækket af Kjolen. 1 Scenen i 4. Akt, hvor Jean klæder ham paa efter fransk Mode, tager hans Kjole af og lader Bagsiden af den vende for lil, glemte han sil Arrangement af Skjorten, som da lil umaadelig Latter fra Tilskuernes Side præsenterede sig for Forsamlingen, og dette smukke Syn gjentog sig hver Gang, Jean drejede ham rundt for at faa den lange Halsklud viklet om ham. Hverken Rahbek eller Jean kunde begribe, hvorfor man lo saa hjertelig; Rahbek til­ skrev del derfor sil gode* Spil, thi han var fuldt og fast over­ bevist om, at han spillede udmærket. — Da Instruktør Schwartz havde forladt Thealret, og en af de tilstedeværende ylrede sin Beklagelse over delle Tab, sagde Rahbek: „Javist er det beklageligt; der er kun to Mænd i hele Byen, der kunne erstatte Schwartz som „værdig Fader“, men uheldig­ vis forbyder deres Stilling dem begge to at gaa lil 'thealret.“ Da man derpaa forundret spurgte ham, hvem disse lo Mænd vare, svarede han: „Den ene er Konferensi‘aad Cold.“ — „Naa, og den anden?“ — „Det er mig.“ — Der er herved at bemærke, at Konferensraad C. var en næsten lige saa stel „værdig Fader“ som Rahbek selv, og Anekdoten beviser saa­ ledes, at han ligesaa lidt forstod at dømme andre som sig selv. Otto fortæller ogsaa, al man en Aften havde faaet Thorvaldsen op paa Brædderne i Borups Selskab. IIan og Rahbek vare alene paa Scenen, og Thorvaldsen skulde sige den enesle Replik, han havde; men den udeblev ganske. „Naa, hvad bliver det til7“ hviskede Rahbek ivrig lil sin MedspiIlende, men han vedblev al bevare den samme haardnakkede Tavs­ hed.- „Sig dog noget! sig, hvad der falder Dig ind !“ sagde Rahbek halv højt og utaalmodig. „Der falder mig stel ikke noget ind,“ svarede Thorvaldsen i en lav Tone, og denne naive Tilstaaelse hilstes naturligvis med en ustandselig Latter. Kvinderollerne i det Borupske Selskab bleve spillede af unge Mænd, først i de sidste Aar indtraadte der heri en For­ andring. Selskabet havde først Lokale i Store Kongensgade,