GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

135

Detle fremgaar alene deraf, at Holberg ikke paa et eneste Sted omtaler dem i sine Komedier eller i sine andre Skrifter, skjønl der jo ellers ikke er noget Samfundsforhold paa hans Tid, som han ikke paa en eller anden Maade berører og der­ ved afgiver en ypperlig Kilde til Kundskab om disse. Han vilde sikkert ikke have undladt at lade sin Satire spille paa Klubbernes Bekostning, ikke blot med Hensyn til de Adspre­ delsers undertiden temmelig betænkelige Beskaffenhed, som Medlemmerne her henfaldt til, men navnlig ogsaa i Hen­ seende tal det Skaar, som Familielivet led derved. Og dog maatte Oprettelsen af deslige selskabelige Foreninger fra et upartisk Synspunkt være at betragte som en Fremgang til det bedre i Sammenligning med det Liv, der førtes i Holbergs Dage, og hvori især Vinkjælderbesøg, som tidligere omtalt, spillede en Hovedrolle. I „Maskeraden" siger Henrik: „Ung­ dommen fornøier sig ved Spil og Uands og deslige Lystigheder, gamle Folk her i Landet ved at sidde paa et Vinhus 0111 Af­ tenen og gjennemhegle Ungdommens Feil, indtil de af fire Vægtere maa lade sig slæbe drukken hjem." Foruden Vinhuse og Vinkjældere var der andre offenlige Steder, hvor Folk af de saakaldte bedre Klasser kom sammen for at more sig med Kortspil, Konversation og Tobaksryg­ ning, saasoni hos Capio i Gaarden paa Hjørnet af Øster­ gade og Kristenbernikovstræde og hos Per Larsen i Pilestræde. Hammers Have i Sorte Kristians Krog og Rabes Have paa Christianshavn vare yndede Beværtningssteder for Almuen, der ogsaa søgte paa de saakaldte Ølstuer eller Ølkjældere, hvor der foruden 01 udskænkedes andre Drikkevarer. Efterhaanden blev der, især i Christian den Syvendes første Regeringsaar, oprettet Billardstuer, hvor der ogsaa blev spillet Hasard, og Kaffehuse, hvoraf der vel var nogle enkelte alle­ rede i Holbergs Tid, men som egenlig først florerede under Struensee i den saakaldte Skrivefrihedsperiode, under hvilken det offenlige Liv fik et større Opsving. Flere af disse Kaffe­ huse, navnlig Mad. Neergaards i Badstuestræde og Mad. Juels i Sværtegade, bleve Samlingsstedet for Datidens Skjønaander og literære Personer, der delte sig i Partier. Saaledes var Neergaards Samlingsstedet for det Parti, der satte Ewald højest som Digter og havde sit Navn efter ham, medens hans Mod­ standere, der især bestod af Normænd, havde deres Sammen­ komster i Mad. Juels Kaffehus. Divergensen, som allerede forinden var tilstede, udbrød i en aaben Fejde ved Ewalds Sørgespil „Rolf Krage", som Skjønaanderne i Juels Kaffe­