GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

136

hus skarpt medtog, og ved Normanden Bredals bekjendte „Tronfølgen i S i d o n h v i s Opførelse fremkaldte skandaløse Scener 1 Skuespilhuset, hvilke det Ewald’ske Parti beskyldtes for at have foranlediget. Denne bekjendte Episode, hvortil knytter sig Ewalds „Brutale Klappere", hører med lil Dan­ marks Literaturliistorie og berøres kun her for at vise, hvor­ ledes der deraf fremstod en Forening, der navnlig ved Wes- sels og andre bekjendte Mænds Deltagelse er bleven foreviget. I Mad. Juels Kaffehus kom Johan Nordahl Brun, Ove Gjerlew Meyer, Brødrene Wibe, Johan Herman Wessel, Brødrene Fri- mann, Edvard Colbjørnsen, Søren Monrad, B. Prahl, Fasling, N. Treschow o. fl., for det meste Nomiænd. Det Ry, al her var Samlingspladsen for gode Hoveder, og at man saaledes kunde faa at høre lystige Indfald og alvorlig Diskussion, drog efterhaanden en stærk Søgning lil dette Sted, hvilken just ikke altid var Stamgæsterne behagelig. Wessels Impromptu 0111 Hesteprangeren: kan saaledes med Bestemthed antages at have været rettet til en af disse besværlige Gjæster, af hvilke der, som der for­ tælles, var enkelte, som affekterede al tale med norsk Accent for al gaa og gjælde for Normænd og derved komme til at høre lil de mere priviligerede. Omtrent det samme Paahæng kom tilstede i Neergaards Kaffehus, og for al blive fri derfor paa begge Sider, fattede ethvert Parti for sig næsten omtrent sam­ tidig den Tanke at faa egne Værelser paa selve Stedet, som ikke maatte betrædes af andre end af den faste Stok. Saa- ledes var det, at det bekjendte no r ske Se l sk a b etablerede sig hos Mad. Juel. Det skete omtrent 1773. Efterhaanden an­ tog Sammenkomsterne, der fra først af vare beregnede paa gjensidig Underholdning, en mere positiv Karakter i æslhe- tisk og poetisk Retning. Selskabet fik en literær Karakter, idet det udsatte Præmier for Væddekampe over poeliske /Em­ ner, og i 1775 anmeldte det sig første Gang offenlig som el literært Samfund ved Udgivelsen af Skrifter, der skyldtes dets mest fremragende Medlemmer. Den Indflydelse, som det norske Selskab udøvede paa Smagen, kan ikke undervur­ deres. Om Livet i det norske Selskab udtaler Rahbek, der var „Den Mand, som sælger Ileste, Han gjorde vel det bedste, Ifald han gik sin Vei, Thi man ham lider ei.“ —