GamleKongensKjøbenhavn

En Tur til Skoven i gamle Dage

116

bagere. Ilvor Damerne tage sig sirlige ud med deres blom­ strede Sirtses Kjoler med Livbaand og store Spænder, med deres livide, tilbagebøjede Lin om Hovedet, deres store Guld- armringe og Guldkjæder, og alt er saa propert. Studenten indbyder os til en Vaffelsmaus; lian er det sagkyndige Med­ lem, og del er hans uforgribelige Mening, at af alt, hvad Bak­ ken har at byde, ere Vaflerne det eneste, der er værd al nyde. Skjønt jeg i det væsenlige er af en anden Mening, be­ holder jeg den dog for mig selv. Den gode Appetit, hvormed jeg fortærer de velsmagende Vafler, slaar min Logik af Marken. Nu er Trængslen bleven stor paa Bakken; man kan næppe komme forbi hverandre, man mødes, og man skilles. Da­ merne faa deres Garneringer nedtraadte eller deres store Puf- ærmer trykkede. Men denne Trængsel har ogsaa sin gode Side, som del unge Menneske i „St. Hans-Aften Spil" be­ mærker: „Jeg har altid Længsel Efter saadan en Trængsel, Saa kommer man de kjære Piger nær, De Smukke især! Rører ved deres Hænder, Skuer i deres Øine, som tænder, Indsuger med sit Blik Elskovsdrik. Søde Gudinde! Og Trængslen bliver endnu stærkere paa enkelte Steder ved den Slingring, en eller anden af Skovgjæslerne, der sejler med fuld Ballast af finkeljokumsk Gemytlighed, gjør i den tætte Mængde for at bane sig Vej. Især er det Tilfældet med en borgerlig Artillerist. Han er i fuld Uniform, med hvide Buxer, rød Kjole med Svalehale og en af de bekjendte Chakots, der ere vel skikkede til Opsamling af Regnvand. Det sorte Flor om Armen viser, at han har fulgt en god Ven til Jorden, og del er aabenbart, at han har søgt at dæmpe sin Kummer med flydende Varer af forskjellig Art. Han er temmelig nær- gaaende i Ordets egenlige Forstand, og Fader, Moder og Bedstemoder mene derfor ogsaa, at det er paa Tiden al kom­ me bort fra Bakken. Studenten finder imidlertid, at vi først bør have en Gyngetur. 0 ja! det er dejligt, raabe vi, og vips ere vi i Kastegyngen. Du kommer for at svinde. Hvilket Øie! Hvilken Arm! Hvilken Væxt! Hvilken Barm! Jeg har altid Længsel Efter saadan en Trængsel."