GaardenNo.8Amagertorv

289 bortrevet fra alt det gamle og vante, at det varede meget længe, inden jeg kom til mig selv.« Og 3 Maaneder efter til Ad. Triers Søn: »Jeg er nu bleven fuldstæn­ dig Eremit, idet jeg er flyttet fra min Broder, af Maler­ hensyn, og har lejet mig et prægtigt Værelse med den herligste Udsigt, man kan tænke sig. Tænk dig mig staaende om Morgenen ved det aabne Vindue, fodrende Spurvene, og fryde mig ved at lade Blikket glide over en meget stor Have, over Byen med sine Taarne, og endelig standse ved de blaanende Bjerge i Horisonten. . . Du glæder dig til snart at se dit Billede — det gør mig ondt, ti ogsaa her maa jeg atter anraabe din Taal- modighed. Det lader til, Billedet er født under en uheldig Stjerne, for hidindtil har dets Skæbne været ublid. Mange sorgfulde Timer har det forvoldt mig, og jeg er nu kommet til det Resultat at lade det hvile, indtil jeg med friskt Blik kan tage fat paa ny. Og hvad er det, jeg har søgt, hidindtil forgæves, at give i dette Billede? En Eneboer i den store By. En gam­ mel Mand, der har udspillet sin Rolle i den larmende By, har fundet Hvile og Ro i det høje Taarn. En let Taage hviler over den slumrende By. Stilhed over alt, ingen Lyd hæver sig op til det høje Taarn, hvor den ensomme gamle, tæt indsvøbt i sin lange Kappe, staar tankefuld med Blikket mod Øst, hvor Morgen­ røden melder den kommende Dag. En ny Dag ser han bryde frem — naar kommer hans sidste? naar skal hans Sjæl ung og let flyve ind i Længslernes Sol­ land? Man ser ud over den store By, der med sine Kupler og Taarne skimtes gennem Morgentaagen. Bil­ ledet skulde aande en behersket, vemodig Længsel, Stilhed og Fred. Opgaven er malerisk, derom er jeg overbevist; men den kan kun løses ved en smuk, om- 19