GaardenNo.8Amagertorv

288

Hveberg, Btilow, Krabbe og, som en af de sidste, M o r it z T r i e r , indtil han i 1 855 blev gift med sin Broderdatter Susanne, Datter af Apotekeren i Lyngby. Saa toges Aaret efter det udlejede Værelse med ind i Lejligheden og stykkedes ud i to Sovekamre. Senere, 1 867 , udvidedes Spisestuen med det forrige Sovekammer og en Del af Korridoren, Værelserne til Gaden blev til en Trefags-Sal Side om Side med Dag­ ligstuen, Sovekamrene forvistes til 3 . Sal og Trappen lukkedes, saa Opgangen dertil fra 2 . Sal blev inden­ dørs; paa 1 . Sal lavedes Kristian Firtals Køkken 0111 til Værelse for Sønnerne. Samtidig begyndte Væggene i Dagligstue og Sal at dækkes med Malerier. Aar for Aar voksede disses Tal: Skovgaard, Rump, Zacho og Viggo Pedersen, A. Melbye, Sørensen og Neumann, Zillen og Bache, Zahrtmann, Viggo Johansen, Ax. Helsted og Harald Jerichau. Et af dem havde sin egen, til Familien knyttede T il­ blivelseshistorie. Den unge Maler Albert Price havde hørt til F. L. Liebenbergs »Kyllinger«. »Ofte, i en stille T ime,« skriver han i et Brev Efteraaret 1 870 , »tager jeg Minderne frem ; hjemlige Billeder drage forbi mig. Jeg sidder atter, som Dreng, i Liebenbergs hygge­ lige Stue. »Den gamle« læser højt, fører den lyttende Dreng ind i Poesiens vidunderlige Verden.« Med Liebenberg var han kommen i Triers Hus. Da han i 1869 indtil videre bosatte sig i Wien hos sin Broder Danseren Julius Price, havde Adolf Trier bestilt et Maleri hos ham. »Det er naturligvis en Hjertesag for m ig,« skriver han Dcb. 1 8 6 9 , »at det første Billede, jeg sender hjem, ikke er et forhastet Arbejde, men et Arbejde, jeg har ofret alle de Evner, der for Øjeblikket staa til min Raadighed. Jeg var saa pludselig blevet