GaardenNo.8Amagertorv

290 hyggelig Behandling og ved en sand Gengivelse at Morgenbelysningen. I den gamle — jeg har tænkt lidt paa Liebenberg — synes jeg det er lykkedes mig at lægge noget af det, jeg har tænkt mig, dog er jeg- langt fra tilfreds; Morgenbelysningen tror jeg er falsk, den er blevet for tung og farvet, og jeg maa derfor vente paa en mildere Aarstid for at kunne tage de nødvendige Studier. Det m aa hvile, sætter det ogsaa din Taalmodighed paa en haard Prøve; for m ig, der brænder efter at udrette noget, har det været en haard Dyst.« Endelig skriver han d. 1 8 . Juni 1 8 7 0 , at han lader Billedet løbe af Stabelen. »Din Fader maa jeg takke, fordi han ved sin Bestilling satte mig i Stand til at fuldføre mit første Billede. Ja dette mit første, noget vanføre Barn har jeg født med Smerte og sender det nu nøgent, uden Ramme, ud i den vide Verden. Mod­ tag det med lidt Kærlighed, besørg snarest muligt en Ramme, ti som Klæder skaber Folk, skaber Rammer Billeder.« At hjælpe et gryende Talent eller en praktisk Dyg­ tighed over de første Vanskeligheder stemmede særlig med den selvhjulpne Købmands Tankegang. Jo mere hans Formue øgedes, des mere voksede hans Trang til og hans Glæde ved at støtte og glæde andre. Han kunde købe Genstande ind, som han gemte i sine Skuffer for i et uventet Øjeblik at bruge dem som Gaver til Gæsterne i sit Hus, særlig de gifte Børn, der, saalænge Forældrene levede, regelmæssig samledes Søndag og Onsdag i deres Hus. Det strenge, som Børnene i deres Barndom af og til havde følt sig knugede af, smeltede i Aarenes Føb, og Faderen blev den trofaste, redebonne Ven, der frisindet lod dem selv vælge deres Fivsplan, hvor fremmed den end