GaardenNo.8Amagertorv

287

somme Husmoder voksede med Forretningen, men var i en lang Række Aar anlagt paa den største Spar­ sommelighed. Der var endnu ingen Overflod at tage af, og Husets Herre havde i sit Barndomshjem noksom set, hvad Næringssorger vilde sige. Han kunde med et Tonefald af Beundring nævne »den sande Økonomi«. Middagsmaaltidet med de tarvelige Hverdagsretter gik for sig i den størst mulige Skyndsomhed — Forret­ ningen kaldte. Sigfred Goldschmidt, som var en født Drillepind, kunde knap faa Tid til at more sig med et Par drillende Ord til den yngste letmodtagelige 6 — 7 aa- rige Datter eller til »Sørensen« og »Olsen«, som han benævnede de to Sønner. Den hurtige Spisning blev en Familievane, der holdt sig i mere end ét Slægtled, selv da alle Forhold i øvrigt var forandrede. F. L. Liebenberg, som senere i mange Aar var Husets Ven, sagde paa sin skæmtende Maade: »Det er et rigtig rart Hus at komme i, Triers, men man faar aldrig Tid til at blive mæt.« Især Husmoderen var selskabelig anlagt, kunde være ung med de unge, glad med de glade. Endnu paa sin gamle Alder kunde hun ikke høre Dansetoner, uden at Fødderne uvilkaarlig trippede under hende. For Sang og Musik havde hun et aabent Øre, men havde hverken lært at spille eller synge, det lærte Døtre ikke, dengang hun var ung Pige. Der blev holdt Børnebal og spillet Komedie i den ikke store Spisestue i Hjør­ net mellem Forhus og Sidehus, som fra Begyndelsen af tilligemed Dagligstuen til Gaden og Sovekamret til Gaarden udgjorde hele Beboelses-Lejligheden. Pigen sov for Enden af Korridoren mellem Spisestuen og Køk­ kenet. Mange Aar igennem havde Familien logerende. I Værelset til Gaden ved Siden af Dagligstuen boede