GaardenNo.8Amagertorv

284 Lægen, Familiens og hans Stolthed, Aftenen i Forvejen pludselig var død under et Besøg hos en af sine Pa­ tienter. Som Krigspuds i hans Øjne var Krigens egentlige Kunst, kunde han i Opdragelsen af sine Børn med en self-made m an s Opfindsomhed ty til »Krigspuds«, som hans alvorlige Væsen gav den fornødne Myndighed. Engang, mens Børnene var smaa, var et Vækkeur gaaet i Stykker. Ingen havde gjort det. For at faa Sandheden for Dagen lod han saa alle fire Børn stille sig op ved Spisebordet og lægge højre Haand fladt paa Bordpladen — den mindste kunde lige naa med Næsen op til den. Selv kom han derefter uhyre alvorlig med en dragen Sabel, en Insurgentsabel fra 4 8 , i den ene Haand, et Stykke Fyrsvamp i den anden: nu skulde Synderen bekende, ellers fik han Haanden gennemboret med Sablen — Fyrsvampen var der til at standse Blo­ det. Angst hviskede det ældste af Børnene til sin Side­ mand: »Sig, det er dig.« Heldigvis var der ingen af dem , der erklærede sig skyld ig, heller ingen , der var det. Men »Krigspudset« kunde let have ført fra i Steden for t i l Sandheden. En anden Gang havde de to Drenge ved Middagstid ringet paa en Portklokke. Saa sagde Faderen til dem — og de troede ham —, at de var stævnede for Retten derfor; han var mødt for dem, og heldigvis havde han kendt Assessoren og faaet ham til for denne Gang at lade Naade gaa for Ret. Men næste Gang — ! Legemlig Straf brugte han næsten ikke. Han samlede til Bunke, sagde han, og Sønnerne kunde som voksne kun huske et eneste T il­ fælde, hvor de havde faaet Prygl, mens deres Moder med Taarer i Øjnene saa Ridepisken i den strenge Faders Haand svirre hen over Drengenes Rygstykker.