GaardenNo.8Amagertorv

283 anden Blanding til Urteboden. Han snittede Strømpe­ brætter til Huset og Fugle til Fugleskydning for Børnene; kunde skære Stokkeboved med Ansigt paa en Tjørnekæp og af Spanskrør og Cigarkassetræ snedkre en pyntelig Blomsterkasse. Han støbte Tinsoldater til sine Drenge og Gipsmedailler i Svovlformer, han selv havde lavet. Han ætsede Navnestempler og gjorde Tryllekunster. Som han barberede sig selv, klippede han egenhændig sine Sønners Haar, var Rytter og Kusk, i sin Ungdom en dygtig Svømmer, saa dristig, at han til Tider kom i Livsfare derved, og første Mand paa Stigen for at lede Slukningen af en Ildebrand i Fiskerlejet, han fra 1862 om Sommeren boede ved. Han var en levende inter­ esseret Gartner, gravede og plantede, beskar og pluk­ kede Frugt, kendte hver Blomst i sin Have og hver Kaktusaflægger i sit Vintervindue og vogtede det alt med en Samlers Aarvaagenhed. Han var saa præcis, at Folk stillede deres Ure efter hans Enspænder, naar han om Sommeren kom kørende ind fra Landet gen­ nem Købmagergade for paa Slaget 8 at være i Forret­ ningen paa Amagertorv. I Forholdet til Børnene var Moderen den varm­ blodige Natur, i hvem Hjertet altid var det, der talte højest, Faderen den strenge og tilknappede, overfor hvem Respekten kunde have et Stænk af Frygt i sig, saa længe de ikke var voksne. Det gjorde et eget Indtryk paa dem, da den ellers stærkt beherskede Mand en Decemberdag i 1857 kom hjem fra sin Moders Døds­ leje og med Graad i Stemmen sagde: »Nu er den gamle Kone død.« Og de kunde ikke glemme det ligblege Ansigt, med hvilket han, 6 Aar efter, en Vin­ termorgen kom op fra sit Kontor, hvor han ufor­ beredt havde læst i en Avis, at hans ældste Broder,