GaardenNo.8Amagertorv

285 Det var i Ro, ikke i Opbragthed, Eksekutionen fandt Sted, — en Opsummering, der var naaet til sit Facit. I den faamælte Mand laa der dybt inde en Liden­ skab, som dog kun sjelden kom til Orde. To Aar gammel havde han oplevet Jødeforfølgelsen i 1 8 1 9 . Der maa have været talt meget om den i hans Barn­ dom. Indtrykket af den havde ubarmhjertig bidt sig fast i ham, som en lurende Rædsel, han kun halvvejs var sig bevidst, men som aldrig slap ham. Den styr­ kede hans naturlige Ulyst til offentlig Optræden, hans Sky for alt hvad der kunde drage Opmærksomheden hen paa sig. Det beskedne, tilbageholdne Liv, hvor man aldrig stiller sig til Skue, aldrig trænger sig frem, aldrig er højrøstet eller støjende eller stortalende, hellere nøjes med den næstbedste Plads end udfordrer Mis­ undelsen og Kritikken ved at kræve den bedste, hellere bliver borte end vækker Forundring ved sin Nærværelse — det blev det Liv, han hyldede og levede. Han vilde udadtil føles som en Borger blandt Borgere, ikke som en jødisk Undtagelse i et kristent Samfund. Derfra hans skarpe Blik for alle afstikkende Manerer, al unø­ dig Betoning af det særlig jødiske gennem Vendinger i Sproget eller Omtale af jødiske Forhold i Ikke-Jøders Nærværelse. Derfra hans ranke Holdning, hans rolige Ansigt, hans beherskede Gang. Hvad der paa ham kunde hvile som et Tryk, blev i hans Kones glade Sind til religiøs Frimodigked. Hun følte ingen Trang til at skjule over noget. Hendes Religion var en Gud Fader-Tro i barnlig Fromhed, Jødedommen for hende en Kærlighedslære, hun var stolt af at være knyttet til. Dens gamle Skikke be­ varede hun i det huslige L iv, saa længe Forholdene tillod det, ikke fordi hun i dem saa en Salighedssag,