GAHagemannsKollegium_1909-1918

EDGAR A L LAN P O E : »KLOKKERNE «

der med jernhaard Klokkeklang paa de hjælpeløse Hjerter stabler Stene og ensformigt toner, toner. De er ikke Kravl og Kræ, ikke Folk og ikke Fæ, men Dæmoner. Deres Konge selv fremlokker Helvedslarm fra haarde Klokker, mens hans Krop krampagtigt rokker, i en djævelsk Latter rokker; mens han holder Tiden, Tiden i en rastløs, rytmisk Gliden frem i Takt med Djævleklokker, Djævleklokker; holder Tiden, Tiden, Tiden bunden til en rytmisk Gliden ved det Brag og ved det Bulder, der fra rustne Klokker ruller, mens han rokker, rokker, rokker;

holder Tiden, Tiden, Tiden i en rastløs, rytmisk Gliden ved de haarde Klemt af Klokker, Klokker, Klokker, dybe Hulk fra skræmte Klokker, Klokker, Klokker, Djævleklokker, ved de stærke Støn og dumpe Døn af Klokker.

Oversat a f H JA LM A R P E D E R S E N .