GAHagemannsKollegium_1909-1918

2 2

UDDRAG AF BREVE FRA G. A. HAGEMANN

»Loreley« i Dag var en saadan vidunderlig Vandring. Og saa er her men­ nesketomt. Baade paa Veje, Udsigtspunkter og Hoteller er man næsten ene — ikke et eneste »famos«, »wunderschön« til at ødelægge det Skønne. Vin­ høsten er nærmest forbi, men jeg har set nok af den til at tilfredsstille mig. De smaa Druer gider man næsten ikke spise — de kan aldrig taale Sam­ menligning med en god Pære hjemme. Men her er kønt paa Vinbjergene, og der er Liv og Lystighed, naar den sidste Drueklasse er bragt h jem ...« . En Del af Foraaret 1906 tilbragte Hagemann og hans Familje i Svejts, hvis storslaaede Natur han beundrer. »...Skønheden af Montreux og dets Omgivelser kan ikke let overdrives. Snelagte og mægtige staar Bernerober- lands Kæmpebjerge paa Søens Sydside, medens dens Nordside kranses af venlige Bjergskraaninger med Byer og Svejtserhuse...«. I Vinteren 1906—07 plagedes Hagemann som saa ofte før af en haard- nakket Bronchitis, for hvilken han søgte Lægedom i Sydens Sol. Fra Nizza skriver han den 25. April 1907: »...D e tte skal blot fortælle Dem, at del milde, varme Klima her har gjort mig godt, og at Bronchitis-Følgerne er ved at forsvinde, saa jeg antager, at jeg, naar jeg lidt ind i Maj igen vender Rejsen mod Nord og henimod den 10. kommer til København, vil være væsenlig over denne ækle, langvarige Sygdom. Jeg driver her etter Noder, læser lidt Aviser, Breve og Arrhenius’ »Världarnes utvikling« og skriver en­ kelte Breve — ellers bestiller jeg aldeles intet, spiser, sover, spaserer og kører — saadan gaar Dagen for lille Lise! Og mærkeligt nok længes jeg ikke efter at bestille noget. Jeg gad vide om jeg overhovedet kan mere og om det f. Eks. ikke var det ene rigtige, at jeg trak mig tilbage fra d. pol. Læreanstalt. Det er jo i saa Henseende umuligt at taa sandfærdige Raad selv fra gode Venner, som jeg regner Dem til, saa jeg vil ikke bede om Deres Raad. At der er smukt her i Nizza og dens Omegn kan jegkun be­ kræfte, men jeg holder nu engang dog mest af Danmark. — blot Vinteren ikke var saa lang og ubehagelig for mig. . .«. Det var de ensomme, stille Steder, Hagemann helst søgte paa sine Rekreationsrejser. I Efteraaret 1908 træffer vi ham og hans Hustru paa Hotel Kohlhof i Heidelbergs Omegn: ». . . Ensomt, ogsaa ensomt fordi her kun er et Par Gæster os foruden, bor vi her paa Kohlhof ca. U/g Times Køretid fra Heidelberg, saa højt oppe som det omtrent er muligt at komme her, omgivet af de herligste Bøgeskove, hist og her afbrudt af Gran­ eller Fyrreplantninger — alt i det vidunderligste Efteraarsvejr og i Efteraars- klædning. Foran Hotellet er der en aaben Dal med Frugttræplantning — Tusinder af Æble- og Kirsebærtræer, og om Morgenen til helt hen paa Formiddagen ligger Taagen som en Sø nede i Dalen, medens vi her nyder det vidunderligste Solskin og vandrer omkring i de pragtfulde Skove. Ikke