GAHagemannsKollegium_1909-1918

21

UDDRAG AF BREVE FRA G. A. HAGEMANN

af 30. Maj 1904 følgende Udtalelse: »...R ichard s (den bekendte amerikanske Kemiker, Professor ved Havard) har jeg i sin Tid brevvexlet med; han har nærmet sig meget til min Opfattelse af Forholdet mellem Varme og Volumenforandringer ved kemiske Processer. At T id e n ikke indgaar i den thermodynamiske Hovedsætning, er jeg ganske klar over, men i Affini- tetsbegrebets Udtryk bør den indgaa, selv om det er vanskeligt at finde dens Betydning experimentelt. . . «. I Vinteren 1905 er Hagemann igen paa Rejse, denne Gang Syd paa til Sicilien. Et Brev fra Taormina, dateret den 2. Marts 1905, er skrevet paa Hotellets Brevpapir med et Billede af Taormina og dens Omegn, hvor man ser Ætna i det fjærne. »Billedet vil give Dem et ganske svagt Begreb om Skønheden af vort nuværende Opholdssted, men ogsaa kun et svagt, thi Ætnas grønne Fod og hvide, isglinsende Top, og det blaagrønne Hav og alle de vexlende Farver og Belysninger i Luft og Bjerge — derom kan intet Billede fortælle Sandheden Her er jo halv Sommer om Dagen, lidt køligt om Aftenen, men altid vidunderligt. Jeg begynder at klatre lidt paa Bjergstierne, og Driveriet bekommer mig godt. Jeg har en Følelse af, at jeg ser frejdigere paa Livet, men fæstnet er denne Følelse dog endnu ikke. Jeg haaber den bliver d e t ...« . Lidt senere i samme Maaned rejser Hagemann tra det internationale Taormina til det paa denne Tid af Aaret mennesketomme Termini. Her studerer han Menneskelivet: »...Sicilianerne er flittige paa Marken, flittige i deres Værksteder og man ser dem ikke ledige, men Varmen, Solen fører det med sig, at man bevæger sig langsom!. Og saa er alt jo offentligt Liv — enten rent Gadeliv eller dog for aabne Døre eller rettere Porte. Fiskernes Hjemkomst fra Arbejdet paa Havet morede det mig igaar al se. Fangstens Indbringelse (Sardiner) var højst m a lerisk ...«. I Efteraaret samme Aar træffer vi Hagemann paa Rejse i Rhinegnene. I Brev, dateret Bingen den 19. Oktober 1905, skriver han: ». . Det er ganske vist en sen Aarstid at berejse Rhinen paa, og meget af det man kan gøre om Sommeren, maa man lade ligge, men der er saa mange Fordele ved Aarstiden, at jeg dog mener, at disse er de langt overvejende. Men natur­ ligvis godt Vejr maa man have! Thi i Regn og Rusk kan man absolut intet foretage sig og saa er Borupgaard langt at foretrække. Men naar Solen skinner eller blot titter helt ned engang imellem, saa er en Vandring langs Floden eller helt ind imellem de mange smaa Kløfter, der aabner sig ud mod Floddalen, saa henrivende, at man ikke kan tænke sig det smukkere. Er det Elysiums Pragt og Farverigdom man ser til alle Sider, man skulde tro de!, og i den lette, kølige Luft kan man rigtig strække ud — ganske anderledes end under Sommersolens brændende Straaler! Vor Tur til