FruLucieWolfsLivseridringer

3

FØRSTE GANG PAA SCENEN.

Det det

var som en slags karusel,som vi dreiedes rundt i.

Aa,

var saa uhyre morsomt!

Denne tog jeg nu i brug til

mit publikum. Da vi jo ikke havde noget orkester, saa spillede jeg danse paa vort gamle piano, som stod der, og saa skiftede smaapigeine om at sidde i bommen, som da blev dreiet rundt efter takten af min musik. Dette var meliemaftsunderholdning, og den var meget yndet, og der var i almindelighed slagsmaal om at faa sidde i bommen. A f og til hændte det, at en af publikum pludselig begyndte at kaste op, da bommen ofte gjorde en rasende fart, alt efter den takt, jeg spillede i. Der blev da hyl og skrig. En aften blev en af dem saa syg, at hun baade kastede op og fik krampe; hun brølede ganske gefährlich; da løb en af smaapigerne ned i kjøkkenet og bad om vand, hvorved moder fik vide, hvad der var paafærde. Hun kom straks op og tog sig af barnet, som virkelig var sygt, fik hende sendt hjem med en af børnene, hvorpaa hun med glans jog mig og alle ungerne ud og for bestandig stængte mit piægtige theaterlokale samt gav mig en korporlig revselse for mine «skammelige paafund», som hun kaldte mine skjønne, herlige kunstpræstationer. Nu var jeg ordentlig «i vind» for at skaffe lokale. Jeg turde ikke bede moder om atter at faa salen, da jeg nok desværre i den senere tid,- ja, alt siden jeg havde været i det virkelige theater — kun daarlig havde opfyldt mine pligter hjemme. Rokken rørte jeg ikke, da jeg nu fandt denne beskjæftigelse aldeles under min værdighed, hvilket jeg ogsaa sagde moder, da hun bebreidede mig min dovenskab. Da græd hun, husker jeg, og udbrød: «Ak, mit fortabte lam! Nei, der bliver nok ikke andet end forargelse og sorg med dig; jeg raader ikke mer med dig, kan jeb merke, og fader vil jo ikke tugte dig, saa Gud hjælpe mig for dig, din stygge, dovne, uartige tøs!» Jeg maa bekjende, at jeg var meget uskikkelig mod min moder. Hun havde et trist sind af naturen, dertil aibeidede Der kunde sidde 6 inde i bommen.