FriluftskunstenKøbenhavn

38 H y rd e n , der har fu n d e t de to ud sa tte T v illin g b ro d re , som U lv in d e n har p lejet; han har taget Rom s v o rd en d e G rund* lægger og B rod eren op for at b rin ge dem til sit H jem , m edens »P lejem oderen« ængstelig t lø b e r ved S iden af. Jæ g e rin d en af V ilh . B issen (1 8 3 6 -1 9 1 3 ), u d fø rt 1890, hø rer til de af B issens V æ rk er, der ikke behøv er nog en næ rm ere F o rk la rin g ; den unge K v inde staar paa Taaspid* serne, stræ kker sig i V e jre t og lø fter glæ destraalende den genn em skud te D u e h ø jt over sig. D e t er et d y g tig t A rb e jd e , gennem fø rt i E nk e lth ederne, m en d e t v irk er no g et tom t paa et m od e rn e M enneske. D en døde M a n d af S tephan S inding (1846—1922) er et ty p isk V æ rk af denne K u n stn er; den fo rtv iv lede K v inde, der forgæves søger at løfte d e t tu ng e Legeme fra Jo rd e n , m edens h u n spejder efter H jæ lp , h en v en d er sig um id d e lb a rt til Beskuerens M ed lid en h ed paa en næ sten for paagaaende M aade. G ravmæ le over en u n g P ige af J . F. W illum se n (f. 1863) taler i al sin E nk e lth ed for sig selv; d en lille U ngp igesk ikkelse ligger fredelig t sovende m ed H a a n d e n un d e r K inden. F igu ren er en G en tagelse af G ravm æ let over A gnete P o n to p p id a n (d ø d 1909) paa H o lm en s Kirke* gaard og er u d fø rt 1910. D e refter følger atter en meget grib ende G ru p p e , der ikke u n d la d e r at øve sin V irk n in g paa den fo rb ip asserende; det er A d a m og Eva ved A b e ls L ig , m odelleret af C arl J . Bonnesen (f. 1868) 1900; den lille, dø d e D reng ligger u d s tra k t foran F o ræ ld ren e, der hver paa sin M aade giver U d try k for deres grænseløse Fortvivlelse. Faderen stirrer u fo rstaaen d e frem for sig, m edens M o d eren sid d e r m ed tilbag ek astet H o v ed , lu kk ed e Ø jn e og aaben staaende M u n d , helt heng ivet i sin Sorg. T il venstre staar S k y g g e n , m odelleret af N . H ansen*Jacobsen (f. 1861) i 1897. D e t er det af han s V æ rk e r, h v o r han har drevet sin sæ rprægede T e k n ik v idest; den fantastiske Skik* kelse k ryb e r h en ad J o rd e n m ed al den U hygge, der kan væ re over en lan g strak t Skygge; der er et P u st af D ø d en s ko ld e G y s over den snigende Skikkelse, der ho ld e r Time* glasset i den frem strakte H a a n d .