FriluftskunstenKøbenhavn

591954520

954520

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

F R I L U F T S K U N S T E N I KØBENHAVN V E J L EDN I NG FOR ELEVERNE P A A S T A T E N S LÆRERHØJ SKOLE AF ELL INOR WESCHE

LEVIN & M U N K S G A A R D S FORLAG KØ B E NHAVN MCMXXX I I

F R I L U F T S K U N S T E N I K Ø B E N H A V N

F R I L U F T S K U N S T E N I K Ø B E N H A V N

V E J L E D N I N G F OR E L E V E R N E P A A S T A T E N S L Æ R E R H Ø J S K O L E

AF E L L I N O R W E S C H E

LEVIN 6, MUNKSGAARDS FORLAG K Ø B E N H A V N M C M X X X II

U d g ivet med Understøttelse a N Y C A R L S B E R G F O N D E T

I N D L E D N I N G .

F AA Byer er saa rige som K øbenhavn paa M indesmæ rker,, Sp ringvand og isæ r ren t deko ra tiv K unst anb rag t i fri Luft. S tørstedelen af denne R igdom sky lder vi B rygger C arl Jacob sen, id e t der før hans T id ku n fandtes ganske faa Mo# num en te r og enkelte S ku lp tu rer fra gammel T id , hovedsagen lig i R o senbo rg Have. C arl Jacob sen satte sig som en af sine vigtigste O pgaver at ud sm ykke Byen m ed K unstvæ rker, og dette g jo rde h an dels ved sine private G aver, dels gennem Legatet A lbertin a, stiftet 19. N o v em b e r 1879 (T ho rvald sen s Fød selsdag ; derfo r er Legatet o p k a ld t efter ham ), hvis R enter sku lde anvendes til Anskaffelse af B illedhuggervær* ker til P ry d for offentlige P lad ser og H av er i K øbenhavn, og endelig gennem N y C arlsbe rg fondet, stiftet 20. Jan u a r 1902 af C arl og O ttilia Jacob sen med det Form aal at virke i K unstens T jeneste ved O p rettelse af M useer, Anskaffelse af K unstvæ rker, etc. og desuden at fremme S tud iet af K u n st og K un stv id en sk ab for at udv ik le og tilfred sstille Sansen for og T rangen til K u n st i vo rt Fæd reland. N y Carlsberg* fond et yder stad ig store B idrag til Byens kun stneriske Ud* sm ykn ing og har ogsaa bekostet U dg ivelsen af denne Vej* ledning. Fo r at Stoffet ikke sku lde sprænge dette lille Heftes Ram* mer, har det væ ret nø d v en d ig t at trække nogle G ræ n se r; saaledes er der k u n m edtaget fritstaaende M onum en ter og S tatuer m ed Forbigaaelse af al S ku lp tu r anv end t til Ud* sm ykn ing af Bygninger og en D el P o rtræ tsta tu e r og *buster, hvis ren t ku n stneriske B etydn ing er un d ero rdn et. D er er desuden ku n om talt Væ rker, der staar paa offentlig og frit

6 tilgæ ngelige Steder, dog er al K irk eg a a rd ssku lp tu r ud elad t. En saa g o d t som fu ld stæ n d ig Fortegnelse over alle i Kø* benhavn op stilled e M o num en ter, S tatuer etc. findes i K rak ’s V ejv iser 2. B ind, A fd. V , Realreg isteret s. v. M o num en te r, o rd n e t i alfabetisk O rd e n efter G a d e r og To rve. Se des* ud en T rap , D anm ark , 1. B ind. D e r skal ogsaa her gøres opm æ rk som paa en V e jled n in g af D r. phil. F rancis Beckett, Ø rsted sp ark en s B roncefigurer, ud g iv et 1895 i S tudentersam* fund ets M u sæ um ssk rifte r, og en i 1912 u d g iv e t Fortegnelse over S tatuer, M ind esm æ rke r o. lign. K u n stvæ rk e r sam t S p ringvand o. lign., op stilled e paa offentlige P ladser, i of* fentlige A n læ g eller paa and et offentlig tilgæ ngelig t S ted i K ø b en h av n ; denne sidste h ar dog k u n en ganske sekundæ r B etydn ing, id et m ange af K un stvæ rkerne siden da h ar skif* te t P lads, og mange nye er fø jet ind i Rækken. D r. phil. V ilh . Lorenzens in struk tiv e V e jledn ing , Van* d ring er i det gam le K øb enhavn , ud g iv et 1925, for Eleverne paa S tatens Læ rerhøjskole, er paa u dm æ rk e t M aade in d d e lt i forskellige Spad sereture, hv ilket lader sig gøre paa G ru n d af Stofféts B eg ræ n sn ing til »det gam le K øbenhavn« ; Fri* lu ftskun sten er derim od sp red t over hele Byen og lang t u d i F o rstæ d ern e, saa de over 200 i Bogen om talte Monu* m en ter og K un stvæ rke r er besk revet i en tilfæ ld ig valgt Rækkefølge, som de n a tu rlig t føjer sig til h in an d en i Følge deres respektive P lad s i Byen, b eg yn d en d e m ed D an tes P lad s foran N y C arlsbe rg G ly p to te k og endende m ed By* mæ rket paa G ræ n sen mellem K ø b en h av n og H ellerup . T il H jæ lp er der bag i Bogen vedføj et et Register, der inde* h o ld e r N avnen e paa de om talte M o num en ter, K un stnere og afb ild ed e Personer, ligesom de vigtigste S tednavne for disses A nbringelse, saaledes at V ejled n in g en er let tilgæ ngelig for enhver, der ku n d e ønske O p ly sn in g om nogle af de mange i K ø b enhavn op stillede K unstvæ rker. Fo r at undg aa for mange G en tagelser er K un stvæ rker skæ nkede af C arl Jacob sen , Legatet A lb ertin a og N y Carls* be rg fon d e t betegnede m ed en Forko rtelse, hen ho ld sv is: C .J., A lb . og N . C. F.

D A N T E S P L AD S . M id t paa D an tes P lad s hæver sig en slank, an tik Søjle m ed en y n d e fu ld Kv indeskikkelse paa T op p en , det er Dan te Søjlen, M ind esm æ rke t for den største, italienske D igter, D an te A ligh ieri (1 2 6 5 -1 3 2 1 ), hvis karakteristiske T ræ k er a fb ild e t i M edaillonen ved Søjlens Fod, der er u d fø rt af den italienske B illedhugger S. L. A n d reo tti. Paa Basis’ fire Sider fortæ ller Ind sk rifte r om Søjlens R ejsning af V enner af Ita* lien i D anm a rk og A fslø ring d. 23. A u g u st 1924; den ita* lienske In d sk rift paa Forsiden læses i Oversæ ttelse paa Bagsiden. Selve M o num en te t er tegnet af A rk itek t C arl B rumm er (f. 1864); den antikke M arm orsøjle er skæ nket af Byen Rom , og B roncestatuen øverst forestiller D an tes U ngdom selsk ede, Beatrice, der inspirerede hans D ig tn ing , og som han sk ild rer saa sm uk t i sin »D iv ina Comm edia« (»D en guddomm elige Kom edie«). S tatuen er u d fø rt af Prof. E. U tzon*F rank (f. 1888) og giver et fortræ ffeligt U d try k for ægte K v indelighed ; fin og yn d ig staar den slanke Pige* skikkelse i den folderige D ra g t deroppe, den vanskelige O pgave er løst m ed en overlegen K unstners D yg tigh ed . V en d e r vi os til højre, ser vi den m eget kend te G rup p e, Borgerne fra Calais, af A ugu ste R od in , F rankrigs største B illedhugger (1 84 0 -19 17 ); O rig ina lg rup pen blev op stillet 1895 paa Place R ichelieu i Calais til M ind e om Byens helte* m odige Forsvar 1346—47, da den blev belejret af E dw ard III af E ng land ; Kongen sendte til sid st Bud, at han vilde op* give Belejringen, hvis seks af Byens fornem ste M æ n d vilde overgive sig og komm e til den engelske Lejr ku n iført Skjorte, m ed S trikke om H alsen, m edb ringende Byens N øg ler. Paa D ron n ingen s Bøn frigav Kongen dog Bor*

gerne, efter at de var gaaet den tung e G an g til den fjendt* lige Lejr. R o d in har frem stillet det Ø jeb lik , hv o r de seks fornemm e M æ n d beg yn d e r deres V an d rin g , og paa ind* træ ngend e M aade er deres forskellige S jæ lsstem ninger gen* givet: en gammel M a n d m ed slæ bende Skrid t, en gaar m od ig t frem kn ug end e N ø g len i H æ n d e rn e , en and en skju* ler i dy b Fortvivlelse sit A n sig t, en ser sig tilbage, og saa* ledes er der i hver af de seks u d h u n g re d e Skikkelser en G ru og Fortvivlelse. Ifølge R od in s O p fattelse sku lde Grup* pen staa paa en lav Sokkel paa selve T o rv e t i Calais m id t b la n d t Folk, saaledes som M æ nd en e den G an g v an d red e ud . Paa den and en Side af D a n te Søjlen staar en Bronce* g ruppe af F ran skm and en P au l L andow sk i (f. 1875), der h a r u d fø rt talrige M ind esmæ rker, og som er en ty p isk Repræ* sen tan t for Sym bo likerne b la n d t franske B illedhuggere. G ru p p e n forestiller Jabal, J u b a l og Tubalkam , der omta* les i 1. M o seb o g Kap. 4 som E fterkomm ere af Kain. Ja b a l er H y rd e n og her frem stillet som en ung M an d , der gaar frem m ed væ ld ige S k rid t; Ju b a l, D ig teren , er gengivet som en O ld in g m ed lang t H a a r og Skæg, b ø je t over sin pri* m itive H a rp e ; T u b a lk a in er S tam fader til Smedenes Laug, og den kraftige Smedeskikkelse, der m ed sine H æ n d e r væ rner om Ilden , sym boliserer her H aandvæ rke ren . Grup* pen fik første P ris paa Salonen 1906, og et and et Eksem* piar er op stillet paa Square du Louvre i Paris. T il hø jre for denne G ru p p e ses et M ind esm æ rke fo r den danske A rkæ o lo g Geo rg Zo ég a (1755—1809), u d fø rt af L udv ig B rand stru p (f. 1861); d et er rejst i A n led n in g af lOO^Aarsdagen for han s D ø d . Zoéga levede sin meste T id i Rom , men vedb lev at ho ld e F o rb indelsen m ed sit Fæ d reland vedlige; han er G run d læ gg e ren af den egent* lige A rkæ o lo g i og udgav d et første k ritisk v iden skabelige A rb e jd e i k o p tisk F ilologi, skrev desuden et V æ rk om O belisk erne og flere A fh a n d lin g e r om an tik K unst. Z oég a er her tæ n k t sid d en d e i den rom erske Cam pagne, k læ d t i rom ersk Kappe, op tag et af en lille an tik K v indestatuette, som han ho ld er i sin venstre H aa nd . M o d sv a ren d e denne

9 S tatue er op stillet et M indesmæ rke for A sm u s Jacob Car= stens (1754—98) u d fø rt af T h . Stein (1829—1901). Carstens var fø d t i Slesvig og levede hele sit Liv stæ rk t op taget af A n tikken , hvis store Fo rkæm p er han var, og hvis Ideer han søgte at realisere i sine M alerier og Tegn inger. H an er her frem stillet siddende m ed Fod en paa et an tik t Søjle* k ap itæ l og m ed T egneru llen parat til at m od tage nye Ind try k . D en firkantede M arm orsokkels Forside prydes af et Relief forestillende K unstens G en ius, frem stillet m ed frygisk H u e paa H o v ed e t og en b ræ n d en d e Fåkkel i hø jre A rm . Paa begge Sider er efter C a rsten s’ O rig inaltegn inger u d fø rt to Relieffer: t. v. Ja son m ed det gy ldne Skind og t. h. N a tten m ed sine Børn, Søvnen og D ø d én , et meget yn d e t Emne i C arsten s’ an tikbegejstrede T id og bl. a. k en d t fra Thor* valdsens Relief. Foran G lyp to tek ets Façade staar to Bronceløver u d fø rt af F ran skm anden Antoine*Louis Barye (1796—1875). Løven i K am p med Slangen til hø jre er et af denne berøm te Dyre* plastikers første A rbejd er, som var ud stillet paa Salonen i Paris i 1832; G ru p p e n viser tydelig t B arye’s glim rende Evner, idet han gengiver Løven i det Ø jeb lik , den vender sig rasende m od S langen, som den ho ld er fast m ed sin hø jre Pote. D en anden Løve er u d fø rt 1847, og der er her en stilfu ld S to rhed i O p fattelsen af det stolte Dy r. Flere af de om talte K un stvæ rk er er skæ nket af C arl Jacob sen, medens nogle tilhø rer G lyp to tek et, ligesom alle de i A N L Æ G G E T O M K R I N G G L Y P T O T E K E T opstillede K un stvæ rker af danske og uden land ske K unsts nere; det vil væ re n a tu rlig t at begynde m ed Siden mod T ietgensgade, hvo r vi først ser den fantastiske Trold, der vejrer Kristenkød, u d fø rt 1896 af N . Hansen*Jacobsen (f. 1861). D en er et typ isk U d slag af Hansen*Jacobsens sær* prægede R etn ing in d en fo r P lastikk en ; den mærkelige Tek*

10 n ik m inder noget om T ræ skæ rerstil, og synes egentlig ikke egnet til B roncen, m en den b id rag er i høj G ra d til at gøre F rem stillingen af T ro ld e n v irkn ing sfu ld . D erefter følger to S tatuer atter af A u g u ste R o d in : Jo= harmes Døberen præd ikende og Broncealderen. D e t er to af R od in s tid lig ste A rb e jd er, og de viser os det egenartede i hans K unst, han s Forkastelse af de trad itionelle, aka* dem iske S tillinger og han s B eu nd rin g for den levende M odels spon tane Bevægelser. Som M o d e l til Joh ann e s D ø b e ren havde han en italien sk M and , der var kom* m et lige fra B jergene; han gaar frem i et no g et kejtet Sk rid t, ho ld er A rm en u d i naturlig , fo rk yn den de Bevæ* gelse; det kraftige Legeme m ed de grove Form er er ved K un stneren s M ellem kom st b levet til en sto r kun stn e risk H elhed . Samme A ar — 1880 — var ogsaa den and en Sta* tue, B roncealderen, ud stille t paa Salonen i Paris, og Ro* d in fik her for første G an g fu ld A nerkendelse. S tatuen havde væ ret ud stille t i G ip s i 1877, og dens stæ rke Real* isme bev irkede, at m an b esky ld te R o d in for at have taget A fstø b n in g over levende M o d e l; disse B esky ldn inger blev dog taget tilbage, id e t m an indsaa, at hvis dette havde væ ret T ilfæ ldet, vilde V irk n in g en netop væ re blevet en ganske anden, ikke næ r saa natu rlig . En belgisk Soldat har staaet M o d e l til denne F igur, der sym boliserer Bronceal* deren, »M and en fra T id e rn es Begyndelse«, der som i Op* vaagnen griber sig til H o ved et. F iguren havde op rind elig en Stav i venstre H a a nd , som b id ro g til at give den mere S tabilitet. S tatuen ved Siden af, af E ng læ nderen Sir W illiam H am o T h o rn y c ro ft (1850—1925), er en streng t akadem isk F igur i M o d sæ tn in g til R od in s sæ rprægede S tatuer. D en unge Bueskytte, Teukros, staar m ed spæ n d t Bue sig tende paa F jenden ; han er sk ild ret i H om e r’s »Iliade« som en af de tapreste, græske H elte i Kampen m od T ro ja , id et han sær* lig udm æ rk ede sig ved B ueskydn ing . D en dansende Faun af F ran skm anden Eugène Louis Lequesne (1815—1887), m odelleret 1851, er ogsaa en Statue m ed an tik t Emne. Fau*

11 nen dan ser paa eet Ben paa den fyldte V in sæ k spillende paa sin Fløjte. S tephan S ind ing har i sit Selvportræt, Forarbejde til en S tatue i overnatu rlig S tørrelse, søg t at give U d try k for K un stneren s Ild , i det Ø jeb lik han er i Fæ rd m ed at skabe

sit Væ rk . K unstneren staar i sin A rbejdskit* tel m ed en K lum p Ler i venstre H aand ,m ed ens hø jre H a a n d s Fingre er parat til atter at gribe i det paabegynd* te Væ rk . S tephan Sin* d ing (1 8 4 6 -1 9 2 2 ) var no rsk af Fødsel, men levede S tø rstedelen af sit Liv i K øbenhavn og betrag tede sig som dansk; hans letforstaae* lige V æ rk er var meget y n d e t af hans Sam tid, og i N y C arlsberg G ly p to te k findes saa g o d t som alle hans Ho* vedvæ rker. Inde i selve Glyp* to tekshaven b liver i den næ rm este F rem tid paa P røve opstillet en

»Def gfrf« KampZïddîonde^.

S tatue af RudolphTeg* ner (f. 1873), S iddende Kvinde, forestillende hans H u stru ; M u s ik k e n af C arl J. Bonnesen vil derefter muligvis finde O p stillin g andetsteds i Byen. Langs Bygningen ses først et V æ rk af F ran skm anden François Jou ffro y (1806 —1882), D e n første Hemme lighed betroes til V e n u s ; G u d in d e n er frem stillet som en Pille for* oven end ende i en Buste, en Form , der er inspireret af

12 den an tikke H erm e. G ru p p e n er u d fø rt i 1839 og er et Eksem pel paa T id en s ofte m isforstaaede O p fattelse af A n tikk en . Jou ffro y var hele sit Liv en ty p isk Repræsen* tan t for denne, og dette bev irkede, at han s A rb e jd e r har en noget tø r, lid t kedelig Karakter. F ran sk er ogsaa Sta* tu en Salambô af Je an M arie A n to in e Idrac (1849—1884), der har u d fø rt talrige V æ rk e r m ed an tikke Emner. D en unge Kv inde, der staar om slynget af S langen, er Salambô, H e ltin d en i G u stav e F lau b e rt’s Rom an af samme Navn* han sk ild rer hende som H am ilcars D atter, der i religiøs Ekstase vog ter en hellig Slange, en af K arthago s Skyts* guder. M id t i A n læ gget staar fø rst til hø jre H ø s tm a n d af Fransk* m anden Eugène G u illaum e (1822 —1905); S tatuen skal efter K un stneren s eget Sigende væ re paav irket af N atu ralism en i Jerichau s P an terjæ ger (F ig. 6). G u illaum e var en h ø jt ag* tet og m eget b en y tte t B illedhugger i sin T id . M ed Ryg* gen m od G ly p to te k e t sidder A u gu ste R o d in s Grubler, ud* fø rt efter S tatuetten , der bl. a. findes i N y C arlsbe rg G ly p to te k (N r. 733). F iguren var op rind e lig u d fø rt til »H elv ed spo rten« , R od in s ald rig fu ld end te S to rvæ rk ; G rub* leren sidder dér m id t over D ø re n og skuer ned paa Men* neskenes L idelser. D e t er en k raftig , m u sku lø s Mands* skikkelse, og hans vo ld somm e, sjæ lelige Røre giver sig U d slag i den stæ rke L iniebevægelse gennem K ro p p en ; han stø tter H o v e d e t i hø jre H a a n d , og hø jre A lbu e er p lan tet paa venstre Knæ , saa at der fo rekomm er en Drej* ning af K roppen , der fo rp lan ter sig i den gigan tiske Rygs M u skelsp il. Som P e n d a n t til »H ø stm an d en « staar en £>oc* ciaspiller af G eo rg C h ristian F reu nd (1821 —1900), en N e v ø af H . E. F reund , T ho rv a ld sen s næ rm este D iscipel. G . C h r. F reu nd var ikke saa betyd elig en B illedhugger som Onk* len, m en han s V æ rk e r v idn er om sto r tekn isk D y g tigh ed S tatuen er u d fø rt 1861. Langs Bygn ingen ses videre et ty p isk A rb e jd e af d en franske B illedhugger Eugène D elap lanche (1 8 3 6 -1 8 9 1 ), Kærlighed sbud skabet ; en ung K v inde i D atid en s konven*

13 tio n e lle fransk*akadem iske O p fattelse ly tter m ed et lille Smil til de søde O rd , D u en hv isker i hendes Øre. Dela* p lanch e’s A rb e jd e r udm æ rk er sig ved deres gode T ekn ik og som Regel yn defu lde Frem stillinger, men de har et no* get ensartet P ræg. D en sidste Statue i Rækken, Tornen, af E ng læ nderen A rth u r G eo rges W a lk e r (f. 1861), er en gan* ske nydelig Statue af en ung Pige, der tager en T o rn ud a f sit hø jre B en ; atter et akadem isk, forfinet A rbejde. M o d e r k æ r l ig h e d af C o n stan tin M eun ier danne r en vær* d ig A fslu tn ing . M eunier, den store, belgiske M aler og Bil* led hu gg e r, levede 18 31 -1 905 ; denne G ru p p e er ty p isk for han s brede F o rm behan d ling ; den kraftige K v inde har givet sin m indste at d rikke, medens den store B roder staar læ net in d til hende. Om M eu n ie r’s H o v ed væ rk e r se nedenfor. I A n læ gget m od N iels B rocksgade ses først den triste G ru p p e D e fry se r («Le F roid», egti. K u ld en ) af Fransk* m anden P au l Roger B loche (f. 1861); et typ isk Eksempel paa den følelsesbetonede K u n st i S lu tningen af forrige A a rhu nd red e , der ofte taler direkte til de menneskelige Følelser og ikke virker ved P lastikkens egentlige M id ler: Form og Linier. D enne G ru p p e bø r ses en raakold Vin* terdag , hv o r de to fattige M ennesker i de tynd e K læder virk er sæ rlig overbevisende. A f de følgende fire A rb ejd erstatu er er den første ud fø rt af den franske K un stner Ju les D a lou (1838 1902), de tre and re af Belgieren C o n stan tin M eunier. Landarbejderen af D a lo u gengiver med sto r Realisme A rb ejderen , der er ved at smøge sine Æ rm er op for at tage fat paa Dagens Slid. F igu ren var tæ n k t anv end t til et A rbejderm onum en t, men er den eneste fu ld fø rte af talrige U d ka st. Ogsaa C onst. M eun ier planlagde et »A rb ejdets M onum en t« , der heller ikke blev gennem fø rt; C arl Jacob sen tilb ø d at rejse det her i Byen, m en F o rhand ling ern e afb rød es ved Kunstne* rens D ø d . M eun ier viede sine K ræ fter til F rem stillinger af A rbejdere, specielt fra Indu striegn ene i Belgien; hans Ar* bejdersk ikkelser er T yp er, ikke enkelte Ind iv id er, som f. Eks. D a lo u ’s ovenfor om talte Statue, u d fø rt i en egen reali*

14 stisk iim p ression istisk Form . M an mæ rker ogsaa M aleren, f. Eks. i G engivelsen af D rag tern e , der paa fo ru nd erlig Maade k læ b er til Legemets Form er. Havnea rbejderen , Sæ= dem anden og Støberiarbejderen er alle saadanne gode Ty* per, kraftige, idealiserede A rbejd ersk ikkelser, de r hæver A rb ejd eren op i et højere Plan. D en sidste Statue, atter et fran sk Væ rk , er H ipp om enes af A n to in e In ja lb e rt (f. 1845); en un g M a n d iler afsted i Løb m ed et Æ b le i hø jre H a a n d , seende sig tilbage m ed trium ferend e A n sig t. D e t er H ipp om en es, der besejrer A talan te i H u rtig lø b , id e t han af A fro d ite har faaet tre gy ldne Æ b ler, som han u n d e r L øb et kaster for A talan tes F od ; denne kan ikke m od staa de gy ldne Æ b le r og sinker sig ved at samle dem op. Vi forlader for et Ø jeb lik d et 19. A a rh u n d red e s K u n st og gaar over i P O L I T I G A A R D E N for at se et V æ rk fra den seneste T id . D e t er P ro f. E. Utzon* F rank s Statue D e t Godes Kamp med d e t Onde, Slange* d ræ b eren sym boliserende Politiets M ag t (Fig. 1). D en kraf* tige M and ssk ikk else træ d e r m ed hø jre F od paa Slangen, medens han over H o v ed e t ho ld e r en Svøbe parat til det knu sende Slag. D e t senede, lid t flade Legeme m ed de temm elig ko rte A rm e, det stæ rk t stiliserede H o v e d m ed L au rbæ rk ran sen og den frem ragende tekniske U d fø re lse i Fo rb indelse m ed P atinering en er ty p isk for U tzon*F ranks K unst. S tatuen blev op stillet 1925. V E S T R E B O U L E V A R D . Ikke lang t fra P o litig aarden staar ved L angebro S tatuen Y n g lin g til H e st, op stillet 6. A p ril 1903 (N . C . F.). D en nydelige og friske R y tte rstatue er u d fø rt af V ilh . B issen

15 (1836—1913), H . V . Bissens dygtige Søn, der dog ald rig naaede Faderens M o num en ta lite t i sine Væ rker. V i fo rtsæ tter ad B ou levarden fo rb i D an tes P lads og ser overfor T iv o li en Statue D ru k k e n Faun, u d fø rt af Billede huggeren A . J. K o lb erg (1 8 1 7 -1 8 6 9 ), en E lev af Thor* valdsen. (A lb .). F igu ren er b levet til i Rom og udm æ rk er sig ved sin fortrin lige M o d e lle ring ; den tøm te V in sæ k ligger paa Jo rd e n , og dens In d h o ld har ikke u n d la d t at gøre sin V irk n in g . E t P ar Sk rid t herfra staar Hestebetvin= geren af Belgieren T hom as V in^o tte (f. 1850), en Repræ* sen tan t for den belgiske, nyakadem iske Skole. (C . J.). D en kraftige M an d har et sikkert T ag i de to vilde H este, der forgæves gør sig A n strengelser for at komm e lø s; d et er en smuk, d eko rativ G ru p p e , u d fø rt m ed sto r D yg tigh ed . I den aabne G a a rd i R aadhu se t staar en Sp ringvand s = kumm e af G ran it, u d fø rt 1900 -1901 . (Fig. 2). I M id ten sid de r en B ronceb jø rn , der op fanger fem V and straaler i sit opsp ilede G ab . Sp ringvandet er u d fø rt efter T egn ing af A rk ite k t T h o rv a ld B indesbø ll (1846—1908), og d en fortræ ffeligt kom pon ered e B jørn, der p. G r. af det gen* nem førte T rek an tskem a lige g o d t lader sig se fra alle Sider, af vo r sto re K u n stn er Jo ak im Skovgaard (f. 1856). D e samme to K unstnere har sam arb ejde t m ed lige saa go d t R e su ltat ved U d fø relsen af D ragesp ringvandet paa R A A D H U S P L A D S E N . D e t sp rang første G an g d. 20. N ovem be r 1904; da var dog k u n K umm en og de tre smaa D rag er u d fø rt; først i 1923 blev M id te rg ru p p e n , T y ren i Kamp m ed den store D rage, op sat og desuden de deko rative B lom sterkurve paa Bassinets G ran itin d fa tn ing . Sp ringvandet er bekostet af en Kom ité i F o rb indelse med Foreningen til Hoved* stadens Forskønnelse. M ed glim rende K raft er de to Dyrs Kam p gengivet i en slu tte t K om po sitio n ; den gigantiske

T y r i v ild t Raseri kæm pend e m ed d et væ ld ige U hy re, hvis B agk rop slynger sig op i V e jre t og d an n e r en elegant A fslu tn in g paa G ru p p en . Paa den and en Side af R a ad h u se t staar Lurblæ serne, skæ nk e t af C a rlsb e rg fon d en e i A n led n in g af H und redaars* dagen for J. C . Jacob sens Fødsel, d. 2. Sept. 1811. D e to Lurb læ sere i B ron cealde rd rag ter m ed Svæ rd og S k jo ld er u d fø rt af B illedhugger S iegfried W a g n e r (f. 1874), og Søj* len er tegnet af P ro f. A n to n Rosen (1859—1928). V is å vis D rag e sp ringv and e t staar M in d e sm æ rk e t for K rigene 1848— 50 og 1864, u d fø rt paa Bestilling af de dan ske Vaaben* b rø d re og afsløret d. 12. September 1899; d et er Lan d sob daten m ed den lille H o rnb læ ser af B illedhugger H . Peder* sen D a n (f. 1859). Ideen er h en tet fra H . P. H o lsts D ig t »D en lille H o rn b læ se r« , hv o r dette M o tiv dog ikke d irek te forekomm er. Paa let fattelig M aad e har K un stn eren givet U d try k for Fæ d re lan d skæ rlig h ed og T a p p e rh e d ; Soldaten har lø ftet d en u dm a tted e , lille H o rn b læ se r op, for at han ved b liven de kan opflamm e Soldaterne til K am p ved Hor* nets T on er. Paa Soklen en fo rstø rret G engivelse af Erin* d ring sm eda illen for Deltagelse i Krigene. D E N I N D R E BY . V i fo rtsæ tter ad F red eriksbergg ade og ser paa G amm el T o rv Byens æ ldste Springvand, o p fø rt af C h ristian IV i 1609, men talrige Gange restau reret og om bygget, saaledes sid st i 1892 af Prof. H an s T egn er (1 8 5 3 -1 9 3 2 ), da Spring* v and skumm en og M arm o rp ied estalen blev hæ vet og anb rag t paa en G ran itsok k el, der p rydedes m ed fire Fantasifisk u d fø rt i d revet K obb er, og G ran itin d fa tn in g en opstilledes. A f det op rindelig e er den delvis forgy ld te K obb erkumm e m ed B ronceg ruppen »C aritas« (K æ rlig h ed ) bev aret; den nøgne Kv inde m ed de to smaa Børn og de tre D elfiner ved F ø d d e rn e danner en m orsom G ru p p e i sin typiske barokke

17 U d fo rm n in g . Paa K ongens Fød selsdag og ved enkelte andre festlige L ejligheder springer Sp ringvandet m ed G u ldæ b le r. V i fo rlader »S trøget« og gaar ned til D om k irk en ; til hø jre for Indg ang en staar M oses, væ ld ig og streng med Lovens T av ler foran sig. S tatuen er u d fø rt i 1853 af H erm an

V ilh . Bissen (1798— 1868), hvis Væ rk er vi skal træffe mange Gan* ge paa vo r V an d rin g gennem Byen. — Som en udm æ rk et P end an t staar, paa den anden Side af Indgangen, D a vid af Jen s A d o lf Jerichau (1816—1883), op stillet i 1860. D av id , he r frem stillet som en m oden M an d og kro* net Konge, staar støt* te n d e sig til en H arpe, m eden s han ned skriver en af sine Salmer paa Bogrullen. En interes* s a n t Parallel til denne Statue dann er Thor* valdsens Joh ann es in* de i K irken, id et Stil* lingen og D ragtens M o tiv er overens*

FiS- 2 • J • Skovgaard og Th Bindesbøll: Bjøcnespnngvandet . stemm ende; dog over* gaar Jerichau s Statue Tho rv ald sen s i sin H elhed sv irkn ing . D e r er ikke her m edtaget nogen Sku lp tu r, der er an* v e n d t til U d sm y k n in g af Bygninger, men en Undtagelse b ø r dog Johann esg rupp en over Indgangen til Frue Kirke danne, isæ r da der i K øbenhavn saa g o d t som ingen Fri* lu ftssk u lp tu r findes af vo r berøm teste B illedhugger, Bertel T ho rv a ld sen , der levede 1768—1844. Thorvaldsen følte sig Fig. 2 .J . Skovgaard og Th. Bindesbøll: ri a l. 2

18 k n y tte t til den græsk*romerske O ld tid s k u n s t som ingen anden , og han s Sam tid betrag ted e han s Væ rker som den gen op stand n e A n tik ; denne G av lk om p o sitio n viser dog, hv o r van skelig t d e t er at naa A n tikk en s H ø jd e r. Scenen er Ø rken en , hv o r Jo h an n e s D ø b e ren staar p ræ d ik en d e i Mid= ten ; til begge Sider sam ler T ilh ø re rn e sig i ly tten d e Smaa* g ru p p e r; m en de enkelte Led falder fra h inan den , der er ingen S amm enhæng og ingen fo rtsat L in ierytm e som i en g ræ sk G av lk om po sition . G ru p p e n blev afsløret 1838, u d fø rt i b ræ n d t Ler; dette uh o ld b a re M ateriale erstattedes af Mar* m or i 90’erne, og først i 1928 op sattes den nuvæ rende G ru p p e i Bronce, saaledes som T ho rv a ld sen fra B egyndeb sen havde øn sket det. Inde i S tud ieg aarden , S tud iestræ d e 6, staar i P læ n en til venstre en K op i af en af Landets æ ldste D ø b e fo n te , M a lt * fon ten . (N . C . F.). O rig ina len , der stamm er fra 12. Aar* hu n d red e , er i G ra n it og blev fund e t ved M a lt K irke mel* lem K o ld ing og R ibe. Om k rin g den sto re Kumm e er ud* fø rt fire Skikkelser i temm elig h ø jt Relief, anb rag t to og to i Kamp m ed h in an d en ; en K en tau r (H estem enn eske) m od en Buesky tte og to skæggede M æ n d ; mellem de kæm p end e ses L iv stræ et og Samson, der flænger Løvens G ab , i M idd elald eren ofte b ru g t som Sym bol paa K ristus, der overv inder D jæ v elen ; ligeledes rep ræ sen terer de kæm* pende de onde M ag ter, der ød elæ gger h inan den . En fuld* komm en K on tra st danner den David , der er op stillet i P læ nen overfor. ( C .J .) . D e t er et ty p isk fransk, elegant V æ rk fra 2. H alvd e l af 19. A a rh u n d red e , u d fø rt af A n to n in Mercié (1 8 4 5 -1 9 1 6 ). D en slanke, unge M an d fører m ed en flot Bevægelse Svæ rdet tilbage i Skeden efter at have a fhug g e t Kæm pens H o v ed , som han no nch alan t b rug e r til S tøtte for sin hø jre Fod . Ved R u nd e taarn paa T rin itatis K irk eplads staar et Min= desmæ rke fo r D ig tern e Jo h a n n e s Ew a ld (1743—1781) og Johan H e rm an W e s se l (1 7 4 2 -1 7 8 5 ), de to sam tidige og dog saa uendelig forskellige D igtere. M o num en te t er ud* fø rt af O tto Evens (1826—1895) og op stillet 1879 af en

19 K om ité; paa Sand stensp iedestalen m ed P o rtræ tm eda illoner og Ind sk rifte r er anb rag t to G en ier i Bronce. Bag H ellig aand sk irken i A n læ gget ud m od N iels Hems m ingsensgade staar G ru p p e n D ø den og M oderen af N . Han* sen*Jacobsen (f. 1861); den er u d fø rt 1892 og op stillet 1903 (A lb .). D e t er vel no k Hansen*Jacobsens bed st kend te Væ rk ; Em net er taget fra H . C. A ndersen s »H isto rien om en Mo* der«, men det poetiske og sjæ lfu lde er her veget for den ko lde Uhygge. D en ulykkelige M o d e r ligger fortv iv let paa Jo rd e n , m edens D ø d e n iler afsted m ed hendes lille Barn i sin Favn ; denne fantastiske Skikkelse forstaar Hansen*Jacobsen m ed sin specielle T ek n ik at give hele D ø d en s U hygge. Fo rtsæ ttende ad N iels Hemm ingsen sgade naar vi til Ama* gerto rv m ed det nok som bekend te Storkespringvand , der er op stillet af Foreningen til H o ved staden s Forskønnelse; det sprang første G an g den 28. Ju li 1894. Springvandet er tegs net af Landskabs* og G enrem aleren, P rof. E dv ard Petersen (1841 —1911); S torkene er m odelleret af V ilh. Bissen (1836— 1913). Sp ringvandet vakte i sin T id berettiget H arm e hos Byens B efolkning, og det kan ikke nægtes, at hele den deko rative »O p stilling« m inder om 90’ernes smagløse Bord* op satser. V a n d e t sp rang op rind elig op i M id ten mellem D u nh am ren e og plaskede ned paa S torkenes ud sp ilede Vin* ger, men da dette var til sto r G ene for de forb ipasserende, maatte denne »Effekt« opgives. Paa H ø jb ro p la d s, paa den stejlende S trid sh ing st hø jt oppe paa en Sokkel, ser vi A b sa lo n , K øbenhavns G rund s lægger, Æ rk eb isp en og H æ rfø re ren (1128—1201). Soklen af M u rsten , kop ierede efter de gamle M u nk esten i R ingsted K irke, og G ra n it er tegnet af P rof. M a rtin N y ro p , Raad* husets Bygm ester (1849—1913), og bæ rer følgende Ind sk rift paa Sokkelranden : H an var m odig, snild og fremsynet, en Y nd er af Læ rdom , m ed ren V ilje D anm ark s trofaste Søn. R y tterstatuen er u d fø rt af V ilhelm Bissen (1836—1913). M o n um en te t er rejst i E fteraaret 1902 som Gave fra Bank* d irek tø r A . H eide. O v er H ø jb ro forlader vi den indre By og betræ der 2'

20

S L O T S H O L M E N . Fo ran S lo ttet knejser end nu en R y tte rstatu e, H . V . B issens fortræ ffelige M o n um e n t for G ru n d lo v e n s G iver, K ong F rederik V I I (1 8 4 8 -1 8 6 3 ), re jst af Fo lket og afslø ret d. 6. O k to b e r 1873. R y tte rb illed e t er p a a b e g y n d t af den æ ldre B issen (1 7 9 8 -1 8 6 8 ) og fu ld fø rt efter hans D ø d af hans Søn, V ilh . B issen. H . V . B issen, D a tid e n s m est yn d ed e P o rtræ tb ille d h u g g e r, der som fø rste K u n stn e r herhjemm e in d fø rte det m od ern e K o stum e i P o rtræ tsta tu e r, har her sk ab t et sto ra rte t M o n um e n t af en glim rende V irk n in g . O p stillin g en virker saa ligetil og do g uhy re monumen* talt; den djæ rve, folkekæ re K onge h o ld e r sin Pasgæ nger an og henvender sig til Fo lket, id e t han slaar u d m ed H a a n d e n ; F rem stillingen er realistisk , m en v irker dog pom pøst. I P rin s Jø rgen s G a a rd paa begge S ider af In d k ø rslen til S lottets Kongefløj staar fire ko lo ssale S tatuer i Bronce, H e rku les, M inerva, N em esis og Æ sku la p , sym bo liserende »Styrke«, »V isdom « , »R etfæ rd ighed« og »Sundhed« . A f disse fire S tatuer er H erku les (F ig. 3) fu ld fø rt af Bertel T h o rv a ld se n selv, m edens de tre and re er u d fø rt efter hans Skitser, der findes i T h o rv a ld sen s M u seum , af H . V . Bissen i A arene 18 46 -1847 . H e rk u le s var T h o rv a ld sen s sid ste S to rvæ rk , in d en han dø de i 1844, og bæ rer do g ikke P ræg af at væ re en gamm el M an d s V æ rk , tvæ rtim od , d et er O ld tid e n s H a lv g u d , en spæ nd stig og k raftig , glim rende gennem arb ejd et M an d ssk ikk else , der gaar frem im o d os k u n ifø rt L øv ehuden , der dæ kk er ven stre Side som et Skjold , m ed Kø llen i hø jre H a a n d , id e t han ser s to lt m od venstre pa rat til videre Bedrifter. V e d Siden af denne S tatue v irker de tre øvrige ikke saa stæ rk t, de er slap* pere, m ind re betydelige, m angler den geniale K unstners Ild ; T ho rv a ld sen kom i sin K u n st ogsaa A n tik k en betyde* lig t næ rm ere end H . V . B issen, der, sk ø n t an tik t ind stillet, naaede h ø jst i sine P o rtræ tsta tu e r. M inerva — Pallas A then e

21 — er efter græ sk M ø n ste r frem stillet i langæ rmet, fodsid D rag t, m ed H jelm paa H o v ed e t og A igis paa B rystet; ved hendes F od sid de r V isdomm ens Fugl, Uglen, og hu n ho ld er i sin venstre H a a n d en G ren af d e t hellige O liven træ , m edens hø jre stø tter sig til Lansen. Neme*

sis, her sym boliserende R etfæ rdighed, ellers snarere G engæ ldelse eller T ilsk ikkelse, er k læ d t i en ærmeløs D rag t og ud sty re t m ed et Par A ttrib u te r, en Styreaare og et lille H ju l, der er laan t fra Tyche, (»det heldige T ilfæ lde« ). D isse for# skellige G u d in d e r og deres Sym bo ler sam# m enb landes ofte i den senere O ld tid . Æsku# lap —A sk lep ios —Old# tiden s Lægegud er her i Overensstemm else m ed an tikke Forbil# leder frem stillet som en æ ldre, skægget M an d , der staar støt# tet til en Stav, hvor# om der sno r sig en » i l * » .

„ Fl f ; 3- rr , , Bertel Thotvaldsen: Herkules.

Slange — A sk lep ios sædvan lige A ttrib u t; i hø jre H a a n d ho ld er han en Læge# urt. D isse fire S tatuer sto d op rind elig foran Slottet. Inde paa C h ristian sb o rg Slots R idebane foran Slottets «cour d ’honn eu r» staar K øbenhavns yngste Ry tterstatue, Christian I X (1 8 6 3 -1 9 0 6 ), u d fø rt af B illedhuggerinden F ru A n ne M arie Carl#N ielsen; den afsløredes d. 15. Novem# ber 1927. I M o num en ta lite t kan dette M o num en t ikke

22 maale sig m ed R y tte rsta tu en af F red e rik V II paa den anden S ide af S lo ttet; den altfo r lille og lave Sokkel um u lig gø r fu ld stæ n d ig en m on um en tal V irkn ing , id e t den kolossale H e st ikke synes at have nogen fast Basis; S tatuen vilde v ind e betyd elig t ved at faa en større Sokkel, hv ad der iøv rig t fra B egyndelsen var p aatæ nk t. F ru C arl*N ielsen har lagt et uhy re A rb e jd e i M o dellering en af H esten , der desvæ rre m ang ler den Samm enhæng, som vi f. Eks. finder i Saly’s p rag tfu lde R y tterstatue af F red erik V paa Amalien* b o rg (Fig. 4 ); her synes F o rk ro p p en at bevæge sig fremad, medens B agbenene staar stille. D e n gam le Konge er frem* stillet ud en P reten tion er af nogen A rt, i Overensstemm else m ed sin hele F rem træ den , m en V irk e ligh ed en er ét, et M o ­ num en t, der skal staa til evig T id , noget and et -. G a a r vi over R ig sdag sgaarden og in d gennem Rigsarki* vet, ser vi i dettes G a a rd en Statue af Peder G rijfen feld (1 6 3 5 -1 6 9 9 ), u d fø rt af B illedhuggeren C arl M artin*H ansen (f. 1877) og afsløret d. 21. O k to b e r 1922. F ø rst saa sent som i vo r T id har m an ov e rv un d e t Fo rdomm en e m od den store S tatsm and og har op stillet denne S tatue af Rigskans* leren, der u d arb ejd ed e Kongeloven og senere fik en saa sørge* lig Skæbne. H a n er her frem stillet som d en stolte A d elsm and i D atid en s elegante H o fd ra g t; han stø tter venstre H a a n d paa K aarden og h o ld er et forseglet D o kum en t, Kongeloven, i hø jre H a a n d . D e n udm æ rk ed e F igu r er desvæ rre op stillet paa en vel spinkel, stæ rk t p rofileret Sokkel, der ødelægger V irkn ingen m ed sine urolige L in ier; en ganske enkel, fir* kan te t Sokkel vilde paa u dm æ rk e t M aade have understre* get den elegante Skikkelse. Ind e i selve B ib liotekshaven staar M o n um en te t for en af D anm ark s største A ander, F ilosoffen og den religiøse Tæn* ker, Søren K ierkegaa rd (1813—1855); han sidder sidelæns paa en S tol i sit daglige T ø j, skrivende i en Bog. S tatuen er en stæ rk t fo rstø rret Gengivelse efter S tatuetten af Louis Hasselriis (1 8 4 4 -1 9 1 2 ), der findes paa S tatens M u seum for Kunst. B roncestatuen er stø b t ho s H o fb ro n c e s tø b e r R asmussen under ku n stn e risk T ilsy n af P ro f. C arl Aarsleff,

23 men desvæ rre er der gaaet altfo r meget tab t af F igurens op rind elig e Ch arm e ved denne Forstørrelse. Ind en vi fo rlader B ibliotek shaven, fo røv rig t et af Byens fredeligste og m est idylliske Steder, paa de tre Sider om* givet af gam le Bygn inger og paa den fjerde af det store kongelige B ibliotek , maa vi ikke glemme at kaste et Blik paa S tatuen af D em osthenes , der staar i An lægget ud m od K ristiansgade. (C .J .) . D e t er en A fstøbn ing af en M arm o rstatu e i V a tik an e t i Rom , en rom ersk Kopi efter en B roncestatue, der blev rejst paa T o rv e t i A then i 280 f. Kr. — u d fø rt af B illedhuggeren Po lyeuk to s — af det IV A a rh u n d red e s berøm te T aler og Politiker. D e t er en for* trin lig t u d fø rt P o rtræ tstatu e af den ald rende M and , der er p ræ get af sine egne Sorger og Bekym ringer for Fædrelan* det. D e t er væ rd at bemæ rke, at der i N y C arlsberg Glyp* to tek findes en anden og bed re, antik M arm o rkop i af den samme Statue. V i gaar gennem K ristiansgade og S lotsholm sgade hen til B ø rsram pen, der afsluttes af to Sandstensfigurer af Gu* derne M e rk u r (H e rm e s) og N ep tun (Po seido n ), symbolise* rende H a n d e l og Søfart. M erku r, H andelens G u d og Gu* dernes S endebud , er frem stillet som den græske G u d med den vingede H a t (petaso s) paa H oved et, sin H ero ld stav (k eryk e ion ) i venstre H a a n d og vingede Sandaler; i højre H a a n d h o ld er han en Pengepose. N e p tu n , den æ ldre, skæg* gede G u d , H av ets Behersker, staar med sit sædvanlige At* trib u t, T refo rken , i H aanden . F igurerne blev ud fø rt om* k ring M id te n af 18. A arhu nd red e af en til D anm ark ind* v an d ret ty sk K unstner, J o h a n C h ristop h Petzold, d ø d ca. 1762. H a n ud fø rte flere A rbejde r til H irschho lm og Chri* stian sbo rg Slot, men af hans A rbejder, der hovedsagelig var d ek o rativ B ygn ing ssku lp tu r, er disse to S tatuer de betydelig ste. D et er jo næ rm est ren t dekorative A rbejder, ikke K un stvæ rker i O rd ets egentlige Forstand , men Sta* tu en af M erku r, lang t den bed ste af de to, er slet ikke daarlig, og v a n d t i sin T id Tho rv ald sen s B ifald; den peger

24 ogsaa allerede hen m od K lassicism en, der fø rst noget senere fik sin B lom string herhjemm e. S tatuen af N e p tu n sty rtede ned i 1862 og søndersloges; den blev 1876 erstattet m ed en K op i u d fø rt af C a rl Ju liu s R o sen falk ; R esterne af den op rind elig e S tatue befinder sig nu i Bymuseet. V i fo rtsæ tter vo r V a n d rin g over H o lm en s B ro og ned a d H O L M E N S K A N A L og kigger først in d i »K o rsu rtegaarden« ved H o lm en s K irke, her staar en S tatue af den tapre, danske Søhelt, Peder T o rd en skjo ld (1 6 9 0 -1 7 2 0 ), u d fø rt af H . V . B issen (1798— 1868). D e n berøm te Søhelt staar her paa en altfo r tilbage* tru k k e n P lad s, saa m eget desto mere som det er en for^ trin lig lille Statue. D e n blev op stillet 1876 som G ave fra G ro sserer R u d o lf Puggaard . Lige overfor H o lm en s K irke paa en P ille ved National* banken (i H av n eg ad e ) staar en lille G ru p p e , A a rva ag e nh ed , af Rasm us H a rb o e (f. 1868), op stillet 1921. M id t i H o lm en s K anal ser vi M ind e sm æ rk e t for N ie ls J u e l (1 6 2 9 -1 6 9 7 ), rejst til M ind e om han s Sejr i Køge B ug t d. 1. Ju li 1677. D e t er u d fø rt af T h . Stein (1829— 1901) og afsløret d. 21. September 1881. Søhelten staar paa en Sokkel af M arm o r, der er p ry d e t m ed Skibssnab ler, V a a b en sk jo ld e og T ro fæ e r af B ronce; disse er ligesom selve S tatuen stø b t af Kanonm etal. N iels J u e l er frem stillet i det Ø jeb lik , da h an giver S ignalet til at begynde Kampen, id e t h an lø fter K omm ando staven : »N u er d et T id « , som der staar i N atio n alsan g en . D e t er en k raftig Skikkelse m ed go d P o rtræ tligh ed , men M o num en te t v irker temm elig aand lø st og noget u ro lig t i sine L inier paa vo r T id . Stein var sammen m ed V ilh . Bissen den m est b en y ttede Billed* hugg er i sidste T red ied e l af 19. A arhu nd red e , og vi skal paa vo r V a n d rin g gennem Byen træffe mange flere af hans Væ rk er. — M id t paa

25

K O N G E N S N Y T O R V staar et af Byens bed st kendte M indesmæ rker, p o p u læ rt k aldet »H esten«; det er R y tterstatuen af Christian V (1670— 1699) u d fø rt af den indv and rede, franske K unstner César l’Am o u reux , der var i C h ristian V ’s T jeneste fra 1681 til sin D ø d i 1692 og som sit H ovedvæ rk ud fø rte denne Statue, der blev rejst i 1688. Kongen er fremstillet ideali* seret, i rom ersk Im perato rd rag t, ifølge T idens Skik; han rider frem paa en væ lig G anger, der træ der en Skikkelse, »M isundelsen«, ned. D esvæ rre er S tatuens noget skrøbe* lige M ateriale, nem lig Bly, Skyld i, at denne i T idens Løb har lid t en D el O verlast; H esten er sunket sammen i Benene, isæ r i venstre F o rben og Bringe, og Kongens hø jre A rm er engang ved en Restaurering blevet drejet i en gal Stilling. D esu d en er S tatuen gennem Aarene talrige G ange b levet ov ersm u rt m ed M aling, og der synes des* væ rre ikke at væ re stø rre Interesse for at bevare dette sjæ ldne K un stvæ rk , d et æ ldste i sin A rt i N o rd en , fra fu ld stæ n d ig Ødelæggelse. S tatuen er vel ikke noget frem* ragende K un stvæ rk , men den er en udmæ rket Repræsen* ta n t for B arok tidens tunge, svulm ende K unst og v irk er uhyre m onum en ta lt m id t i det smukke Anlæg. Om k ring Soklen er anb rag t fire allegoriske Figureft, de fire D yder, ogsaa af Bly, u d fø rt af B roderen C laude l’Am ou reux efter C ésar’s D ø d , dog efter dennes U dkast. Paa Soklens ven? stre Side sidd er M inerva, V isdomm en s G u d ind e , og Her* kules, den tap re H e ro s; paa højre Side A leksander den Store og D ro n n in g A rtem isia af H alikarnassos, R ep ræ ­ sen tan ter for Styrke og Æ re. Foran det kongelige T eater ser vi til højre for Indgan* gen Johan L u d v ig H o lb e rg (1684 1754), u d fø rt af Th. Stein (1 8 2 9 -1 9 0 1 ). »D en danske Kom edies Fader« sidder i sin T id s D ra g t tilbag elæ net i Stolen, m ed venstre H a a nd stø ttet til sin S tok og en Bog i hø jre H aand , medens han med et let iron isk B lik ser u d over T orvet.

26 »D e r sid de r han, den gamle H erre, og stirrer m ild t nu paa vo r By, hvis M ang ler dæ kkes af han s Ry, saa at dens B røst os synes færre. M od dem han send te P il paa Pil, og rastlø s saa m an ham at kæm pe; men, skø n t han tid t for ej m ed Lempe, om M u n d e n laa der do g et Smil.«

skriver H . P. H o ls t i sin Sang, der blev sun g et ved A fslør ringen d. 31. O k to b e r 1875, og disse O rd u d try k k e r paa u dm æ rk e t M aade S tatuens Ide. T il venstre for Indg ang en sid der det and et sto re »N avn « i dan sk T eaterd ig tn in g s H isto rie, R om an tikeren og Tra* ged ied ig teren A d a m Go ttlob O eh lenschlæ ger (1 7 7 9 -1 8 5 0 ), m odelleret 1855 af H . V . Bissen (1798—1868); S tatuen var fø rst op stillet paa St. A n næ P lad s, m en flyttedes her^ fra d. 15. O k to b e r 1874 til sin nuvæ rende P lads. D en store D ig te r er frem stillet siddend e, m ageligt tilbag elæ n et m ed en Bog i H a a nd en , para t til at no tere sine T a n k e r ned, naar In sp ira tion en komm er. A tte r her h ar den æ ldre Bis* sen vist sin store Evne til at slaa ned paa d et typ iske og skabe et m onum en talt Væ rk , der tilfu ld e giver U d try k for den frem stillede P ersonlighed. V i fo rtsæ tter ad B redgade og standser ved ST . A N N Æ P L A D S for at kaste et B lik paa de der op stillede P o rtræ tstatu er. V e n d t m od B redgade staar den store, dan ske M usiker, K om pon isten N ie ls W . Gade (1817—1890) ved en Node* p u lt d irigerende sit O rkester. S tatuen er u d fø rt af V ilh. Bissen (1836—1913) og afsløret d. 24. J u n i 1897. Paa Ryg* lænene er anb rag t B ronceo rnam en ter m ed N av n en e paa hans vigtigste K om po sitioner. M ed Ryggen til G ad e sid*

27 der J . P. E . H a rtm ann (1805—1900), Romancernes og »Liden K irsten«s K om pon ist, m ed et opslaaet P a rtitu r i Skødet. D en n e S tatue er u d fø rt af A u g u st Saabye (1823—1916), en af H . V . B issens næ rm este Elever, og afsløret d. 29. Decem* ber 1905. Paa Soklens hø jre Side er i Broncerelief frem* stillet en Scene fra O peraen »L iden K irsten«, og paa ven* stre Side er et Emne fra Balletten »Valkyrien« benyttet. F o ran Indg ang en til G arn ison s K irke er rejst et Min* desmæ rke for P asto r O lfevt R ica rd (1872 1929) af hans taknemm elige M en ig h ed ; det blev afsløret d. 20. Ju n i 1930 og er et Væ rk af B illedhuggeren Axel Pou lsen (f. 1887). Paa den lille, trekan tende Plads, hvo r Store og Lille S trand stræ de støder sammen, staar en B ronceafstøbn ing af B illedhuggeren O tto Evens’ G rup p e F iskeren lærer en D re n g a t spille paa Fløjte. (A lb .). O tto Evens (1 82 6 -18 95 ) var i Besiddelse af en vis tekn isk D yg tighed , men en K u n stn e r ud en stø rre Betydn ing. D et er en indtagende lille G ru p p e , et ty p isk italiensk G en reb illede; O rig inalm odellen er u d fø rt 1861 og findes i Statens M u seum for Kunst. H e lt nede ved T o ld b o d g a d e staar S tatuen af Finansmand den, H an delsfy rsten C. F. T ietgen (1829—1901); den er u d fø rt af R asmus A ndersen (f. 1861) og blev afsløret paa Bø rsram pen d. 2. N o v em b e r 1905, men henflyttedes 1931 til sin nuvæ rende P lads. V i gaar ad Am aliegade, gennem H arsdo rff’s Ko lonnade og staar paa Byens skønneste P lads, en af de fornemste i Verden, A M A L I E N B O R G P L A D S , paa hvis M id te den prag tfu lde Ry tterstatue af Frederik V (1 7 4 6 -1 7 6 6 ) knejser. D e tte stolte M onum en t (Fig. 4), der kan maale sig m ed Verdens bedste Rytterm onum enter, er u d fø rt af F ran skm and en Jacques François Saly (1717—1776). K ongen er k læ d t i rom ersk Im p erato rd rag t: Tun ica og derover Læ d erkø llert (lorica), der er p ryd e t med M etab

28 ornam en ter, og ko rte B enk læ der (b raccae); paa F ø d d e rn e Sandaler m ed K ryd sb aan d og en k o rt K appe over Skuld* rene; L au rbæ rk ran s om H aa ret. K ongen sid d e r tv a n g frit og n a tu rlig t ud en S tigbø jler og Saddel paa den k raftig e H est, der gaar i en ganske langsom , ro lig og afko rtet, hø j,

span sk T rav (»Passa* ge«). H e sten er for* trin lig t gennemarbej* d et i alle D etailler ud en anatom iske Fejl og staar n a tu rlig t paa den høje, sm ukke Sokkel. K ongen sid d e r rank, stø tten d e den ene H a a n d paa Komman* do staven, og Saly har frem stillet ham , som m an saa ham tid e ud paa P rom en ad e rid t b la n d t Folket, b lo t, for yderligere at frem* hæve M ajestæ ten , er han her ifø rt den ro* m e rsk e lm p e ra to rd rag t som Skik og B rug var paa den T id . R y tte r og H e st føjer sig sam* m en til en enestaaen* de H elh ed sv irkn ing , m ajestæ tisk og ophøj*

et. Soklen er p ry d e t m ed latinsk e Ind sk rifte r paa For* og Bagside og m ed to M ed aillon er, ogsaa m ed latinske Ind* skrifter, paa hver Side. Paa F o rsiden læ ses: Fo r Frede* rik V , den naadige, den fredsæ le, de skønne Kunsters Beskytter (rejst a f) en taknemm elig og lykkelig Sam tid . Paa B ag siden : M ed lemm erne af A sia tisk H a n d e l satte d e tte M in d e om Folkets Kæ rlighed 1771. U n d e r hø jre Forben::

29 F o rd i F reden blev sik ret under Krigenes Rædsler ved M od, K log skab, T ro sk a b og F o rbu nd , og Rigets M ag t øgedes ved Flaade, H æ r og Provinser. U n d e r h. Bagben: Fo rd i H an d elen s S ikkerhed blev genop rettet, og Fordelene øgedes ved Beskyttelser, Overen skom ster, H avne anlagte ved begge H ave, L and b rug e t forbedredes ved ind fø rte Love, alles F lid anspo redes og stø tted es ved G u n s t og G avm ildhed . U n d e r venstre Bagben: F o rd i den kongelige By blev udv idet m ed en ny Bydel, sm ykket med Bygninger, offentlige Veje anlagdes for han s M id ler, S tiftelser aabnedes for den hæ derlig e F attigdom . U n d e r v. Fo rben : Fo rd i S tud iet af græ ske og italiske K unster grund lagdes ved et ny t Akadem i, Sorø genop rettedes, læ rde Skoler stiftedes i Bergen og T ro n d h e im , viden skabelige Sysler gavm ild t fremmedes ved læ rde M æ nd s U d send else til Østen. V i lø sriver os fra det sm ukke M o num en t og gaar ad F rederik sgad e til F R E D E R I K S K I R K E N , ogsaa k alde t M arm o rk irken , om k ring hvilken foreløbig otte S tatuer af K irkens M æ n d i D anm ark er opstillet, medens seks tomm e Sokler end nu venter. V i begynder til højre for Indg ang en og fo rtsæ tter til højre ru n d t om Kirken. H e r staar fø rst A n sg a r, »N o rd en s Apostel«, der i 826 kom til D anm a rk som den første M issionæ r; Statuen er u d fø rt af T h . Stein (1 8 2 9 -1 9 0 1 ) og blev op stillet i 1894. A n sg a r er frem stillet i M u nk eku tte, bæ rende en lille Kirke paa hø jre H a a n d ; han gaar frem fy ld t af Begejstring netop oversk ridend e G ræn sen , der er angivet ved den romerske G ræ n se sten , der staar bag ham ; den bæ rer følgende Ind* sk rift: E ido ra Rom an i T erm inus Imperii (E jderen, det rom erske Riges G ræ n se). D e følgende fire S tatuer er alle ud fø rt af B illedhugger V igg o J a rl (f. 1879). D en første forestiller K n u d den