FriluftskunstenKøbenhavn

37 A N L Æ G G E T F O R A N S T A T E N S M U S E U M F O R K U N S T ,

hvo r M u see t har op stillet en hel D el af sine Skulptur* væ rker, hovedsagelig B roncestatuer og ¿grupper. Begyn* dende til hø jre ser vi fø rst en Statue af C arl Aarsleff (1852—1918), A b e l ofrer til H erren (1893); den unge D reng staar m ed A rm ene rak t m od H im len i Bøn, medens det ofrede Lam ligger bag ham paa S tenaltret; som Aarsleffs øvrige K u n st er det et d y g tig t A rbejde, men af en temmelig flov K arakter. En ganske anden K raft er der i Philoktet a f H . V. Bissen (1798—1868), u d fø rt ca. 1854; S tatuen stam* mer fra en T id i hans Liv, hvo r han var stæ rk t inde paa det klassiske Om raade og næ sten udelukkende skabte V æ rk er m ed Em ner hen ted e fra den græske Sagnverden. P h ilok tet, den græske H e lt og fo rtrinlige Bueskytte, der paa V ejen til T ro ja blev b id t i Foden af en giftig Slange og efterlad t paa Ø en Lemnos paa G ru n d af sine Smerte* skrig og Saarets ulidelige Lugt, er her frem stillet h inkende frem, fo rsig tig t sæ ttende den in d b u n d n e højre Fod til Jo rd e n . M ed sto r D y g tigh ed er hans frygtelige Lidelser gengivet, baade i det af Smerte fo rtrukn e A n sig t og i B eh and lingen af K roppen s M u sku la tu r. E t Marmoreksem* piar findes i N y C arlsbe rg G ly p to tek . S tatuen af V iggo Ja rl (f. 1879), U n g M a n d m ed Slanger (M auvaise pensée) er et ty p isk Eksem pel paa denne Kunstners, ofte meget mærkelige, S tatuer af unge M æ nd , der giver U d try k for en eller and en T anke. I D a vid af Aug. Saabye (1823— 1916), u d fø rt 1875, ser vi et Eksempel paa Kunsten i den Thorvaldsen*B issenske R etning, den idealiserede Skønhed u n d e r P aav irkn ing af A n tikken . D av id staar m ed Slyngen stramm et mellem venstre Fod og højre H a a n d og ser paa V irkn ingen af K astet; den krumm e, antikke Stav (paa græ sk : lag o b o lo n ) paa F od styk k e t kendetegner ham som H y rd ed ren g en ; denne Stav blev senere Fo rb illed et for B ispestaven. D erefte r følger et V æ rk af T h . Stein (1829— 1901), F au stulus m ed R om u lu s og R em u s (1896); det er