FrederikVIOgASØrsted

41 lige af hvad den augsburgske Confession indeholder angaaende hine Gjenstande, ikke kan have nogen Betænkelighed for Den, der har bestemt sig til Lærer i den protestantiske Kirke, og Schleiermacher har fuldkommen Ret, naar han strax derefter paastaaer, at Den, der ikke deri stemmer med de symboliske Bøger, der, t. Ex., ikke holder fast ved Retfærdiggjø* relse formedelst Troen og ved Guds Ords frie Brug, ikke kan være protestantisk Lærer, men enten maa hælde til Catholicismen eller og holde den hele Strid, der ved Protestantismen er fremkaldt, for ubetydelig. Det er ogsaa umiskjendeligt, at den augsburgske Confession paa en meget klar og bestemt Maade har erklæret sig angaaende den væsentlige Betydning af Læren om Retfærdiggjørelsen ved Troen, i det den tydeligen indeholder, at denne Lære ingenlunde op* hæver Forpligtelsen til gode Gjerninger, men tverts imod erkjender disse som nødvendige Følger af det cbristelige Sind, hvorimod den blot forkaster de Gjerninger, som ikke have deres Udspring fra et ægs te christeligt Sind, og i Særdeleshed de barnagtige og ufornødne Gjerninger, hvorved man, efter den cas tholske Kirkes Lære, kunde bane sig Adgang til Sas lighed. Men imidlertid turde der dog i de Udtryk og Vendinger, hvormed Troens Væsen i Confessionens Art. 4 og 20 beskrives, være Adskilligt, som Mangen, der værdigen kunde beklæde Lærerembede i den protestantiske Kirke, kunde finde Betænkelighed ved, i Eet og Alt, at underskrive. Det er uden Tvivl denne Betragtning, som har formaaet Prof. Clausen, der ligeledes anseer en Forandring hensigtsmæssig i den Forpligtelse, den protestantiske Religionslærer indgaaer, til, i Formelen, at afvige fra Schleiermacher,

[Schleiermacher 1 . c. S. 451 — 52 ].