FrederikVIOgASØrsted

40 at den augsburgske Confession indeholder Lærdom# me, som netop udgjøre Christendommens Kjærne, og hvorom Kirkens ældre Symboler tie, fordi de den Tid ikke vare bievne kaldte i Tvivl. Ogsaa indsees det, at de Sandheder, som den protestantiske Kirke har sat imod den catholske Kirkes Vildfarelser, just, formedelst denne Kirkes Stilling mod den protestan# tiske, saa meget desto mere behøve at omgjerdes. I et Land, som Danmark, hvor der kun findes ganske enkelte Bekjendere af den catholske Lære, er Sagen vel ikke saa paatrængende, som i de Lande, hvor den catholske Kirke hersker ved Siden af den evangeli# ske, ja endog har en betydelig Overvægt over sam# me. Imidlertid bør det protestantiske Element lige# fuldt bevares. Kun kan jeg ikke ansee det for hen# sigtsmæssigt, eensidigen at udhæve det, da dette let kunde give Anledning til den Mistydning, at det fæl# leds christelige Element var mindre vigtigt. Det fore# kommer mig og, at, ligesom den Forpligtelses#For# mel, hiin udmærkede Theolog foreslaaer, er for lidet sigende paa den ene Side, saa er den og, paa den an# den, altfor bindende. I Stedet for at den Eed, Præ# sterne hos os have at aflægge, kun gaaer ud paa hvad de have at lære, hvilket, som vi have seet, i Virknin# gen ikke bliver ganske eensbetydende med den Eed, der havde den Sværgendes Troe til umiddelbar Gjen# stand, saa indeholder den Schleiermacherske For# mel, at Religionslæreren erkjender Alt, hvad der læres i vore symboliske Bøger om den romerske Kir# kes Vildfarelser og Misbrug, i Særdeleshed i Artik# lerne om Retfærdiggjørelsen og gode Gjerninger, om Kirken og den kirkelige Myndighed, om Messen og de Helliges Tjeneste, om (Kloster#) Løvter, for overeensstemmende med den hellige Skrift og Kirkens oprindelige Lære. Nu er det vistnok, at det Væsent#