FrederikVIOgASØrsted

37 at den herskende Forestillingsmaade i Skriften er den om Christus, som et Væsen, i hvem vel al Guddom? mens Fylde boede, men som dog erkjendte Faderen høiere, end sig; og anderledes kan man umueligt fore? stille sig Christus, saaledes som han traadte frem i den synlige Verden, og blev Menneskehedens Lærer og Frelser. Men det Spørgsmaal, om det guddomme? lige Væsen, der traadte frem i Christus, ogsaa i og for sig selv og uden Ffensyn til denne sin Fremtræ? delse, var en egen Guddomskraft, der havde en sær? skilt Personlighed, er Noget, der, om endog noget Forstaaeligt derom lod sig udsige, dog ikke kan have nogen frugtbar Indflydelse paa Menneskets Sind. Naar nu Nogen, i det han iøvrigt erkjender hine Symbolers Værd, forsaavidt de gik ud paa at for? trænge Forestillinger, hvorved Christi Person blev forringet, dog ikke tillægger de deri fremsatte dialec? tiske Bestemmelser noget absolut Værd, ja endog forestiller sig Sagen en Deel anderledes, saa kan dette dog ikke hindre ham i, med god Samvittighed, at modtage Læreembedet og aflægge den Eed, som der? til udkræves. Man kunde vel herimod erindre, at Lo? vens 2 1 ligesaa vel nævner det nicæiske og Athana? sii Symbolum, som det apostoliske, og at ligeledes den augsburgske Confession i sin første Artikel med udtrykkelige Ord erkjender det nicæiske Conciliums Beslutning og, i at udvikle dens Indhold, optager Ad? skilligt af Athanasii Symbolum. Men heraf kan ikke følge, at Kirkens Lærer skal være forpligtet til at ?,Sker Bermærknin§er over hiint Dogma findes og i det forhen nævnte Skrift af Prof. Muller S. 1 - 84 . [Friedrich Schleiermacher: Der christliche Glaube nach den Grund» satzen der evangelischen Kirche im Zusammenhänge dargestellt. I—II. er in 1821 — 22 ). L. c. S. 686 — 708 : V on der göttlichen Dreiheit], 6 *