FrederikVIOgASØrsted

foredrage Alt, hvad der findes i disse Symboler. Det er i det Foregaaende ikke blot af disse Symbolers Indhold, men og af bestemte kirkelige Data bevnst, at de nye Bestemmelser, der findes i hine tvende Symboler, ikke kunne ansees som nødvendige Be? standdele af den himmelske Lære, som det paaligger ham at udbrede. Selv den Religionslærer, der, som christelig Philosoph, finder sig fuldkommen tilfreds? stillet ved hine dogmatiske Bestemmelser, vil dog, hvis han er en klog Folkelærer, sjeldent giøre Brug af samme i sit offentlige Foredrag, fordi han maa er? kjende, at saa fine Læresætninger ikke kunne for? staaes af Folket*). Da Præsten derhos aldeles mgcn Eed har at aflægge paa sin Troe, men denne blot forudsættes som en Betingelse for Moraliteten af den Eed, han gjør angaaende Det, han vil lære, saa er det aabenbart, at han med uskadt Samvittighed kan paa? tage sig Lærerembedet og redeligen opfylde sin Eed, skjøndt han ikke ganske finder sig tilfredsstillet ved hine Bekjendelsesskrifters Dialectik. Flerved bliver det dog ikke uden al Virkning, at de ere opstillede som symboliske Bøger; thi heraf følger vistnok, at Religionslæreren ikke er beføiet til at lære noget her? imod. Hertil kan der fornuftigviis heller ingen Op? fordring være for ham; thi det kan ikke med Føie paastaaes, at de have fremstillet nogen falsk eller uchristelig Læresætning. Hvad der er at bemærke ved dem, er, at de have villet, paa en almeengyldig Maade, ja som en nødvendig Bestanddeel af den sa? liggjørende Troe, bestemme det, hvorom hverken Fornuften eller Skriften aabenbarer os Noget, og at 38 *) Dermed vil jeg ikke have nægtet, at Præsten ]o stundom kunde have Anledning til at berøre Trinitetslæren i en Prædlken og end mere i sin Underviisning for Confirmandere Endog med HeijsJn at den ikke, ved en cras Forestilling derom, skal blive anstødel g, det være nødvendigt, at han gaaer noget ind i samme.