FrederikVIOgASØrsted

34 Forstand overstigende, Lærdomme, som de have be# handlet, i enhver anden Henseende, ere fuldkomment lykkelige, om man end finder, at Forfatterne, i deres Iver for at holde en da opkommen Vildfarelse ude af Kirken, have brugt Udtryk, som, fra anden Side, selv let kunne give Vildfarelser Rum. Saaledes benævnes Christus i den anden Troens Artikel som Guds eenbaarne Søn; i hvilket Brænd# punkt alt foreener sig, der ellers foredrages i denne Troens Artikel, og som alt gaaer ud paa at vise Chri# sti guddommelige Høihed, i Forening med hans vir# kelige menneskelige Tilværelse. Dette er det samme store og betydningsfulde Navn, hvormed han kaldes i Evangelierne; og hvad disse dermed betegne er vist nok noget, der nødvendigviis maa erkjendes af en* hver Christen. Heri ligger nemlig, at det Guddomme# lige boede i Christus paa en ganske egen Maade, i en eiendommelig Reenhed og med en eiendommelig Fylde; at Bevidstheden om Gud og et guddommeligt Rige levede i ham med en Umiddelbarhed, med en Klarhed, med en Sikkerhed, med en Kraft, hvorom vi kun have et svagt Begreb; at den guddommelige Villie gjennemtrængte hans hele Sjæl, saa at ingen egen Villie kunde komme op i ham. Denne Forestil# ling, der for den, som kan skue ind i Jesu Læres uen# delige Rigdom og Dybder, faaer sin fornemste Be# kræftelse af dens eget Indhold, giver igjen Læren den Myndighed og Anseelse, som den behøver, for at man med Tryghed kan hvile ved samme. Den giver og Christi Person sin store Betydning og lader os skimte, hvorledes han, ikke blot ved sin Lære, men og ved sin Personlighed, har bragt Menneskene Gud nærmere. Tænkeren, der erkj ender, at Menneske# heden hører sammen ikke blot ved en død Begrebs# Eenhed (at alle kunne henføres under et vist afson#