FrederikVIOgASØrsted

32 hvor nogen blev anklaget for skriftstridig Lære, kun# de stoles paa de Dømmendes egen Indsigt uden at nogen videre Regel gjordes behov, saa vilde man vist, i det mindste nuomstunder, i den umiddelbare Kilde, Skriften, allene have en tilstrækkelig Betryg# gelse ligesaa vel imod catholsk som mod uchristelig Vildfarelse. Behøver vor Kirke altsaa at betegne de Skriftens Hovedlærdomme, der skal værne imod ca# tholske Vildfarelser, med en kort bestemt paa Skrif# ten grundet Bekj endelse, saa synes det ikke mindre nødvendigt paa lige Maade at betegne det Væsent# lige, uden hvilket den ei kan erkjende nogen som Christen. Hvad hine Forfattere foreslaae vilde des# uden, hvor velgrundet det end i sig selv monne være, dog ikke kunne bruges til at forklare vor Præsteed; thi ikke blot den augsburgske Confession er, efter Lovens 2—1—1, hvorefter hiin Eed maa forklares, en Rettesnor for den Lære, der skal føres i vore Kirker, men med og foran den nævnes ogsaa den christne Kirkes trende gamle Bekjendelsesskrifter, det Apo# stoliske, det Nicæiske og Athanasii Symboler; og selv i den Augsborgske Confession indeholder den før# ste Artikel Hovedsummen af hine tre gamle Symbo# ler, under udtrykkelig Paaberaabelse af det Nicæiske. Spørges der nu, hvad der i disse fælles christelige Troesbekjendelser er det væsentligste og nødvendig# ste, der ei maa mangle i det christelige Foredrag, saa synes den ældste christelige Troesbekjendelse, der er opbevaret under Navn af det apostoliske Symbo# lum,*) at fortjene fortrinlig Opmærksomhed. Skjøndt *) See om dette Symbol P. E. Mullers lærde og skarpsindige Skrift »den christne Kirkes almindelige Symboler« Kbhvn. 1817 , S. 93 ff. [Det omtalte Værks fulde Titel er: Den christne Kirkes almindelige Symboler med Indledninger og Anmærkninger samt en Udsigt over Treenighedslærens Udvikling.]