FrederikVIOgASØrsted

26 ske Bøger, men han afsondrer sig dog herved fra den Kirke, der er grundet paa den Overbeviisning, der saaledes mangler ham; og han kan altsaa ikke være Lærer i denne Kirke. Det maa overalt bemærkes, at de symboliske Bøgers Auctoritet blot har Hensyn til Kirken, som en retlig Forbindelse. I Kirken, reent betragtet som et moralsk#religiøst Samfund, have de symboliske Bøger ikke hjemme; og det er et slet Tegn hos den Kirkens Lærer, der vil staae frem mod Vildfarelser og vrange Meninger, naar han slaaer om sig med de symboliske Bøger. Man hører heller ikke nogen af vore Præster som Hjemmel for de Lær* domme, han foredrager, allene beraabe sig paa Ud« sagn af de symboliske Bøger. Det er til Skriften og til Menneskets Fornuft og Samvittighed, han vender sig, for at give Sandheden Vidnesbyrd, og skulde end den offentlige Religionslærer stundom finde Anled# ning til at anføre et og andet Udsagn af Kirkens Bekjendelsesbøger, hvori en af Christendommens Grundlærdomme, paa en klar og kraftig Maade, er fremsat, saa er det dog ikke som egentlig Sandheds# kilde, han saaledes nævner Kirkens Bekjendelse. De symboliske Bøger høre ordentligviis ikke hjemme paa Prædikestolen eller i noget andet religiøst Fore# drag. Det er blot Kirkelovene og De, der have at vaage over disse, som kunde komme i den Nødven# dighed, at beraabe sig paa de symboliske Bøger som Regel. Dette have og vore Forfædre saa rigtigen følt, at der, til Exempel, udi det Løvte, Præsten, under Præstevielsen, har at aflægge, ikke er Tale om de symboliske Bøger, men allene om at prædike Guds Ord reent og puurt, saaledes som det findes i de pro# phetiske og apostoliske Skrifter*). Først i den Eed, som han, efter Ordinationen, har at nedlægge i Bi#

•) Kirke»Ritualet S. 369 .