FrederikVIOgASØrsted

25 dem, der vilde gjelde, naar Eeden umiddelbar inde* holdt en Bekjendelse af det Troessystem, de symbolik ske Bøger indeholde. løvrigt er det klart, at forsaavidt der er Spørgsmaal om den Sværgendes Tro i det Øie# blik, han aflægger Eden, da maa han være sig den bevidst; og, dersom han, uden saadan Tro, besværger et Løvte, som han, paa Grund af denne Mangel, ikke med god Samvittighed kan opfylde, saa er det hans Uredelighed, hvorpaa Bebreidelsen falder for det umoralske Forhold, der stiftes. Hvad Fremtiden an# gaaer, da lover han ikke det, som ei staaer i hans Magt, nemlig at beholde den Overbeviisning, som han, i Edens Øieblik, havde. Eden gaaer blot ud paa hans Lære; og, hvis hans Overbeviisning skulde siden modtage en saadan Forandring, at han ikke længere, som redelig Mand, kunde opfylde dette Løvte, saa har han det i sin Magt, at frasige sig et Kald, hvis frivilligt overtagne Pligter siden ere komne i Strid med hans Samvittighed. Man indvender fremdeles, at, da den protestan# tiske Kirkes symboliske Bøger selv erkjende, at Gyb digheden af de Lærdomme, de opstille, ene og allene beroer paa deres Skriftmæssighed, og at det tilkom# mer enhver Christen, selv at forske i Skriften for at finde Sandheden, saa er det en Modsigelse, at binde protestantiske Lærere til en Troesbekjendelse, hvori de, mueligen ved egen Skriftforskning, kunne finde Vildfarelse. Men det er vist, at, ligesom den evange* liskilutherske Kirke kun tillægger Skriften nogen selv# stændig Gyldighed (norma normans) saaledes anta# ger den dog paa den anden Side, at det, der i Skriften er Troens væsentligste Sandheder, er udtrykt i dens Bekjendelsesbøger (norma normata). Den, som ikke kan dele denne sidste Overbeviisning, er vist, som Menneske og Christen, ikke bunden ved de symboli#