FrederikVIOgASØrsted

21 Skrifter, hvori religiøse Dogmer prøves med anstæns dig Frimodighed. I Særdeleshed har den gjeldende Anordning om Trykkefrihedens Grændser af 27 de Septbr. 1799 § 5 kun forbudt Skrifter, der enten an* gribe Grundartiklerne i al Religion, Læren om Guds Tilværelse og Sjælens Udødelighed, eller som laste eller forhaane Landets Religion. Og, hvad den saas ledes forbyder med Hensyn til Landets Religion, har den ogsaa forbudt med Hensyn til ethvert her i Ris get taalt Religionssamfunds Troesbekjendelse; kun med den Forskjel, at Straffen er mindre, naar Nogen forgriber sig paa et sligt indskrænket Samfunds Res ligion, end om det skeer paa den Religion, der er Fleerheden af Folket hellig, og som desuden Landets Grundlove have tilsagt en fortrinlig Beskyttelse. At der ved hiin Lovs Overholdelse vises den høieste Grad af Liberalitet, er umiskjendeligt. Uagtet hiin Frihed til at skrive over religiøse Gjenstande i fors skjellige Perioder er bleven brugt paa en saadan Maade, at der for Sandhed og rigtig Erkjendelse li* det derved var at vinde, men Forargelse derved kuns de frembringes, saa er dog aldrig Andet blevet paas talt, end hvad der havde det umiskj endeligste Præg af Haan og Foragt for Landets Religion. Kun to Skrifs ter ere i den meer end 50 aarige Periode bievne paas talte, som Misbrug af denne Skrivefrihedens Green; og i disse vare vore Religionsdogmer, ja selve Skrifs [Bogtrykkersvend Willum Stephanson blev ved H ob og Stadsretsdom af 11 . August 1794 anset med Straf af Fængsel paa V and og Brød i 14 Dage for sit »forargelige og religionstridige« Skrift »En Raadslub mng, hvorlunde de danske Heste, Køer, Faar, Sviin, Høns og Giæs ville give mange Penninge til Christiansborgs Slots Opbygning« (.Kbhvn. 1794 ), jfr. Stephanson’s »Procedure og Dom udi Sagen Anlagt af Generalfiskalen paa Embeds Vegne mod Bogtrykkersvend W illum Mephanson, i Anledning af hans trykte Piece: En Raadslutning o. s. v. Udgiven efter den beskrevne Doms Akt« i Bårens, Gudenrath og Han= 5*