FrederikVIOgASØrsted

20 som bekjendt, kun Affald til den catholske Kirke, hvortil Lovene særligen have taget Hensyn, og, at samme ikke vel kunde tilstedes, uden at give Prose^ lytmageriet en vid Mark, er indlysende. Det er og vist, at en ret ivrig Catholik, som Apostaten maa for« modes at være, naar han ellers ikke vil gjore det til sit Kald, ogsaa at føre sine formeentligen vildfarens de Brødre til den ene saliggjørende Tro, fornuftig* viis maa ønske at leve i et Land, hvor hans Religion øves i sin fulde Giands, og hvor han lever i nøiere Forening med den Kirke, der, efter hans nu antagne Religion, er selve Troens Grundvold. Ligesom altsaa Lovens 6— 1 — 1 , med Hensyn til Tiden, da den blev given, ingenlunde kan misbilliges, saaledes turde der og endnu være vigtige Betænkeligheder ved at op* hæve samme. I ethvert enkelt Tilfælde, hvor det kunde skee uden Fare for Forargelse eller Proselyt* magerie, vilde der kunne ventes særlig Tilladelse for Apostaten til det Ophold her i Riget, som Loven formener ham. løvrigt er det bekjendt, at Adskilligt af hvad Loven i sin Iver for at afværge Affald fra Landets Kirke havde bestemt, f. Ex. det strenge For* bud, 6—1—5 indeholder imod at lade sig finde paa de Steder, hvor og naar fremmed Religionsøvelse for* rettes, nu ikke nøie overholdes. Den senere Lovgivning har og mærkeligen formib det de ældre Love, forsaavidt disse ikke tilstedte Trykningen af noget Skrift, som paa nogen Maade kunde ansees afvigende fra Landets Religion, ja end* og forbød Indførelsen og Falholdelsen af saadanne i Udlandet trykte Skrifter, naar de vare i det tydske Sprog. Fra den Tid, Trykkefriheden ved Rescr. 14 de Septbr. 1770 blev indført her i Landet, har intet sær* ligt Opsyn fundet Sted med fremmede Skrifter, og det har heller ikke været formeent, her at udgive