FrederikVIOgASØrsted

XLI vidne altid om pietetsfuld Hengivenhed.*) Mærkes ligt, at Ørsted’s Afskedshilsen til den juridiske Læses verden ikke gav Genlyd i Litteraturen. Sibberris nes denfor aftrykte Apostrofe i »Patriotiske Intelligentss blade« danner en hæderlig — og prægtig — Unds tagelse. 8 . Allerede i det andet Brev, Ørsted tilstillede Kaas, da denne havde indledet Kampagnen mod ham, bes tegner han sin Afhandling som »uheldig«, et Udtryk, der strax med Begærlighed gribes af Kaas,**) og Ørs sted’s hele Holdning under Sagens Gang, ligesom ogsaa Afhandlingens andet Afsnit, synes at røbe en vis Svaghed og at vise ham som en Mand, der foretrækker sit indflydelsesrige Embede fremfor som hidtil at virke til Videnskabens Fremme.***) Paa saas danne Præmisser bør dog Dommen over Ørsted’s Færd ikke fældes.f) Det skal maaske ikke tages lige efter Bogstaven, naar Ørsted lejlighedsvis kab der sig ikke egentlig Videnskabsmand, men en vi* denskabelig interesseret Forretningsmand,ff) men givet er det i hvert Fald, at han, i øvrigt som de bedste af Enevældens Embedsmænd, følte og handlede som Kongemagtens — Statsmagtens — Tje? ner. Han har ved Offentliggørelsen af sin Afhand# *) Se f. Ex. Ør sted: Oplysninger for Vælgerne i det tredie kjøben« havnske Distrikt, i Anledning af et til dem omdeelt Blad (Kbhvn. 1848 ) S. 4 . **) Nedenfor S. 127 og 130 . ***) Saaledes Rubin 1 . c. S. 349 . t ) I Overensstemmelse hermed ogsaa Koch: Kirkehist. Saml. S. 18 o. ff., noget svagere i »A. S. Ørsted« S. 95 . t t ) A . S. Ørsted: Abhandlungen aus dem Gebiete der Moral und Ges setzgebungsPhilosophie I (Kbhvn. 1818 ) S. X V II.