FrederikVIOgASØrsted

XXXIX Munter i sine Dagbøger knytter til det traditionelle Ord »allernaadigst«*). Medens den sidstnævnte Re? solution blev expederet paa sædvanlig Maade, hem? meligholdtes Reskriptet af 21 de September. Det blev holdt under Laas og Lukke til vore Dage. Naar Koch i dette Faktum finder et Fingerpeg om, at de Mænd, der have haft med Sagen at gøre, ikke have villet Ør? sted personligt ilde,**) turde dette være en noget be? synderlig Slutning. Grunden har sikkert ikke været Hensynet til Ørsted, men en ganske anden og mere nærliggende — Offentlighedens Dom***). Den sidste Akt af Dramaet var udspillet. Ørsted’s retsvidenskabelige Forfattervirksomhed var standset og standset for bestandig. Løven i den dansk?norske Jurisprudens var fældet. Han afsluttede i Henhold til den ham givne kongelige Tilladelse sin Afhand? ling i Juridisk Tidsskriftf), Arkiv for Retsviden? skaben og dens Anvendelse (IV Bd. 1827 , V 1828 , VI 1831 ) f f ) sin »Haandbog«s 3 dje Bind ( 1828 ) og 15 de Bind — 30 te Hæfte — af Juridisk Tidsskrift, og det var under Udarbejdelsen af sidstnævnte Ar? bejde, at han fattede den Beslutning at søge at blive løst fra den Forpligtelse, som var paalagt ham ved Reskriptet af 21 de September. A f Frederik V I’s Hold? ning under den Audiens, i hvilken Ørsted overrakte Kongen fornævnte Bind af Haandbogen, havde han faaet det Indtryk, at Kongen ikke længere lagde

•) Nedenfor S. 204 . **) »A. S. Ørsted« S. 96 .

***) Jfr. nedenfor S. 119 , 137 og navnlig Kierulff's Ytringer S. 141 . f ) En skarp Iagttager og opmærksom Læser som A . C. Gierlew be? tegner den ikke uden Føje som en r ecantatio. Han tænker derved uden Tvivl navnlig paa Ørsted’s nærmere Forklaring af sine Udtalelser om Treenighedslæren 1 . c. S. 293 o. ff., nedenfor S. 104 o. ff. t f ) De tre første Bind var udkomne henholdsvis 1824 , 1825 og 1826 .