FrederikVIOgASØrsted

XXXI for mindre væsentlig uden derfor at forkaste samme. Efter Ørsted’s Anmodning bleve begge Breve fore* lagte Kongen af Kaas med dennes stærke Fremhæven af, at det havde været Ørsted’s embedsmæssige Pligt at gøre Indberetning til Kongen og Kollegiet om den herskende kirkelige Gæring og Angrebene paa Rege* ringen i Stedet for selv at optræde som Dommer, Voldgiftsmand eller Lovfortolker i saa vigtige An* liggender. Det er i det hele Kaas’ Mening, at Rege* ringen bør skride ind overfor Ørsted og tilkende* give ham, at en Mand som han, hvis Embedspligt gaar ud paa at vejlede Kongen og Regeringskolle* gierne i tvivlsomme Tilfælde og udtale sig om Love* nes rigtige Fortolkning, ikke selv som Forfatter bør kunne udbrede sine Meninger om Lovgivningen i det hele eller om enkelte Dele. Og denne Opfattelse har Kaas sikkert stadig hævdet overfor Kongen ogsaa efter til Brug for sine Overvejelser at have modtaget Erklæringer af 18 de og 20 de August henholdsvis fra Politidirektør Kierulff og Geheimestatsminister Ove Malling, der begge, uden iøvrigt kritikløst at følge Ørsted paa alle Punkter, fraraadede, at han droges til Ansvar for sit Skrift. Om det iøvrigt er efter Kaas’ Indstilling, at der blev givet Ørsted Lejlighed til at udtale sig direkte overfor Kongen, er antage* ligt, men kan efter det foreliggende ikke med fuld Sikkerhed afgøres. Den 19 de August tilstillede Ørsted Kongen sine Bemærkninger i Anledning af den mod ham rejste Klage. Udførlig og udtømmende gennemgaar han de enkelte Punkter i sin Afhandling, der ere lagte ham til Last. Han uddyber nærmere sin Opfattelse af Præsteeden og lægger ikke Skjul paa, at det efter hans inderligste Overbevisning vilde være en af de sørgeligste Ulykker, der kunde møde Kongens Un*