FrederikVIOgASØrsted

XXIX gribende Forandringer ikke vare nødvendige og i den foreliggende Gæringsperiode vilde være højst utilraadelige*). 5 . Det fremgaar kun af de nedenfor samlede Akt* stykker, at Kong Frederik VI er blevet sat i Kunch skab om Existensen af A. S. Ørsted’s Afhandling, men ikke de nærmere Omstændigheder derved. Me* get taler for, at Biskop Munter og A. C. Gierlew ere inde paa det rigtige Spor, naar de begge, uaf? hængige af hinanden, antage, at det er Dronning Marie Sophie Frederikke, som har rørt Alarmkloks ken — mulig inspireret fra en enkelt teologisk Side eller af den af Ørsted selv antydede mod ham arbej* dende »fjendtlige Genius«**). Hverken Kongen eller *) I sin ovenfor omtalte B rew exel med Biskop N . Faber — Breve af 30 . Oktober og 19 . November 1838 — taler Ørsted rent ud, uden videns skabelig eller litterær Tinktur: »Afhandlingens nærmeste Tendents var iøvrigt at gjendrive deres høirøstede Paastand, som idelig og idelig trængte paa, at Kongen, i Kraft af Kongeloven, var pligtig til at holde over en streng Bogstavorthodoxie og afsætte de Lærere ved Universis tetet eller i Kirken, som syndede herimod, og som derfor, efter Das tidens Talemaader, vare Løgnere og Meenedere i Kirken. Men det var ikke Indifferentisme, jeg vilde have sat i Stedet for hine Skrigeres Fas natisme; jeg søgte at vise, at den evangelisk christelige Kirke meget vel kunde hævdes i Staten, og de symbolske Bøger og PræstesEeden beholde deres Betydning, uden at christelig Lærefrihed derved gik til Grunde, og at det var ret og tilbørligt paa en saadan liberal Maade at haandhæve Landets Religion . . . . Endelig bemærkes, at jeg ingenlunde har paastaaet, at den nuværende Tingenes Orden er den fortrinligste, der kan være, og at jeg endnu mindre vil forsvare alt, hvad der til den Tid var skeet eller siden er skeet i Kraft af denne Tingenes Orden; jeg har kun villet vise, at den i og for sig var ret taalelig, at det Chris stelige og Gode, naar den blev ret benyttet, meget vel derved kunne fremmes; andet har jeg ikke sagt, og videre Undersøgelser laae udenfor Afhandlingens Tendents.« Kirkehist. Saml. 3 . R. IV S. 740 — 41 , 742 , jfr. S. 751 - 52 . **) Se nedenfor S. 123 .