FrederikVIOgASØrsted

XXIII ikke blot om kirkelige Ideer i religiøs Forstand og fremkaldte derfor ikke alene Indlæg fra teologisk Side. Ved sin Indgaaen paa og Drøft af Kirkerettens centrale Spørgsmaal havde H. N. Clausen’s Værk ogsaa Bud til den retsvidenskabelige Verden, Bud, som ogsaa blev modtaget og besvaret. I sit lille Skrift »Betragtninger over den Danske Kirkes symboliske Bøger fra den kirkeretlige Syns* punkt. Med en Indledning om Theologiens og Rets* videnskabens indbyrdes Forhold« (Kbhvn. 1826 ) viste P. D. Christian Paulsen — efter først at have ud* viklet, at Luther selv protesterede imod at tillægge kirkelige Læresætninger om Religionen forbindende Kraft for alle Tider —, at i ingen af de gældende danske Kirkelove, Kongeloven, Kristian V .’s Dan* ske Lov, laa der egentlig en Forpligtelse til en bog* stavelig Forstaaelse af de symbolske Bøger, medens det dog ikke kunde nægtes, at dette sidste har været Lovgiverens Mening, ej heller, at der i den sidste Menneskealder havde begyndt at danne sig en Retssædvane mod Nødvendigheden af de symbolske Bøgers ordrette Antagelse. Den Stræben, for hvilken denne Sædvane er Udtryk, blev billiget af den høje* ste Kirkestyrelse ved det af Kongen approberede biskoppelige Hyrdebrev af 1817 , der indeholder en autentisk Fortolkning af de symbolske Bøgers Be* tydning — at de Gejstlige ikke behøvede »at klæbe ved« deres Ord*). Disse Anskuelser kunde Ørsted ikke lade staa redelige, videnskabelige Bestræbelse for at befæste Troen paa det gud* dommelige Ord, at fatte dets rette Indhold, at fremdrage de Viisdom* mens og Erkiendelsens Skatte, som Evangeliet giemmer, og sætte dem i en levende Forbindelse med Aandens øvrige Besiddelser. . . Det er ikke for Clausens Person der strides, men det er kun den i hans Person saa skiendigt angrebne Aandsfrihed, som man vil hævde.« *) Paulsen 1 . c. S. 22 , 30 , 39 - 42 , 45 - 46 .