FrederikVIOgASØrsted

XXIV uimodsagte. Han var enig i Resultatet, ikke i Be* grundeisen, og for at retlede Aanderne offentliggjor# de han i »Juridisk Tidsskrift« første Afsnit af sin Afhandling »Behøver den danske Kirkeforfatning en omgribende Forandring?«*) Dermed gik Tæppet op for første Akt af den Ørsted’ske Tragedie. 4 . I et Brev af 18 de Maj 1829 til Poul Christian Stes mann har Ørsted selv udtalt, at det, der nærmest foranledigede ham til at skrive sin Afhandling, var det ovenfor omtalte Skrift af Professor Chr. PauU sen"""), og han har senere i en Brevvexel med Biskop N. Faber i Odense paa dertil af denne given Foran* ledning gjort forskellige Bemærkninger om Afhandl lingen og dens Tendens***). Men Ørsted har sikkert haft andre end kirkepolitiske Grunde til at løfte sin Røst. Videnskabelig set var han Danmarks første egentlige Kirkeretslærer, den, der i sine Forskninger ikke som Forgængerne havde lagt saa godt som hele Vægten paa den rent dogmatisk*deskriptive, exege* tiske eller historiske Fremstillingf), men ogsaa — ) L. c. X II 1 ste Hæfte (Kbhvn. 1826 ) S. 213 — 88 . Nedenfor S. 1 —66. **) Se nedenfor S. 192 . ***) Optaget i C. G. V. Faber: Et lille Stykke Kirkehistorie fra Stæn* dennstitutionens Tid i Kirkehistoriske Samlinger. Tredje Række. Fjerde Bind (Kbhvn. 1882 — 4 ) S. 696 o. ff., se navnlig S. 740 o. ff. f ) Saaledes C .D . Hedegaard: Den Danske Kirke* eller Geistlig Ret saaledes som samme indeholdes udi den Danske og Norske Lovs 2 den Bog I—II (Kbhvn. 1775 ), hvis Forløber »Forsøg til en almindelig Kirke* Ret eller Dansk juridisk Afhandling om Kirkens Ret i Alm indelighed saavidt samme kan udledes af almindelige Begreb og Grunde uddraget af Joach. Georg Daries Elementa juris Ecclesiastici universalis. Som en Forberedelse til et Jus Ecclesiasticum Particulare Danicum eller Den Danske Kirke=Ret i Særdeleshed« (Kbhvn. 1763 ) vel indeholder nogle ganske uselvstændige naturretlige Udviklinger, og saaledes Henrick