FrederikVIOgASØrsted

XXI melse med Schleiermacher en Formel, der paa én Gang antyder baade det faststaaende og det be* vægelige i Protestantismens Væsen. Ved at affordre de tiltrædende Geistlige en saadan Bekendelse og Forpligtelse vilde Kirken betrygge sig imod Katoli* cismens Princip saavelsom imod dens Former*). Det var denne Bog, der kaldte Grundtvig frem, ikke som Recensent, men som kirkelig Modstander; i denne Bog stillede H. N. Clausen sig »i Spidsen for alle den Christelige Kirkes Fiender og Guds Ords Foragtere i Landet«**). Det var Grundtvig’s ufravige* lige Paastand, at enten maatte Clausen »giøre den Christelige Kirke høitidelig Afbigt for sin uchriste* lige og forargelige Lærdom, ellev nedlægge sit Em* bede og aflægge sit christne Navn«. Vil han ingen af Delene, da erklæres han »paa den eneste ægte Hi* storisksChristelige Kirkes Vegne, for en falsk Lævev, som misbruger det christelige Navn til, saavidt han formaaer, at forvirre og forføre Menigheden, stræ* ber at undergrave den Kirke, han udgiver sig for at ville tjene og befæste«***). Han har vovet »et lige* fremt Angreb paa alle ærlige Danske Præster, og paa den kirkelige Lovgivning, erklæret Præste*Eden for ugyldig og vor Ærlighed for latterlig«f), men Eden er »saa læmpelig og velbetænkt, at enhver Christen med god Samvittighed kan aflægge den«, medens det er vist nok, at den nye af Clausen foreslaaede Ed maa »udelukke hver Christen af Lære*Standen«ff).

*) H . N . Clausen 1 . c. S. 335 — 37 . **) Fortalen til »Kirkens Gienmæle« S. III.

***) L. c. S. IV . Om »Gienmælet«s Tone se iøvrigt J. Oskar Andersen i »Dansk Kirkeliv« S. 164 , hvor en udvalgt Blomstersamling er præ* senteret.

f ) »Gienmælet« S. 33 . f f ) L. c. S. 37 og 38 .