FrederikVIOgASØrsted

XVIII kamp, hvis Eftervirkninger kunne spores den Dag i Dag*). »Gienmælet«s Kirkeopfattelse blev, som det er sagt, Grundvolden for »Grundtvigianismen« som særlig Retning indenfor den danske Kirke**). Det var H. N. Clausen’s Agt i sit voluminiøse Værk at give en kritisk Fremstilling og Udvikling af Ideen og Aanden, som opretholder den protestan? tiske Kirke, betragtet i Modsætning til den kathol? ske. Han vilde vise, hvorledes Forskellen mellem Ka? tolicismen og Protestantismen satte sit Præg i dens Forfatning, Kirkelære og Kirkeritus; i den protestant tiske Kirkeforfatning fandt han Vaklen, en Ube? stemthed og Forskellighed, som paafaldende kontra? sterede med Fastheden og Enheden i den katolske Kirkes Organisation***). Heraf var det en naturlig Følge, at der kan tælles omtrent ligesaamange, til? dels endog væsentlig forskellige Kirkeforfatninger, som vi kunne tælle protestantiske Stater, og at vi ikke kunne tænke paa at udfinde den sande prote? stantiske Kirkeforfatning ved Kombination eller Ud* jævning af de forskellige Organisationer i de enkelte Lande. Forfatteren maa derfor, uden at binde sig til de bestaaende Former, fremfor alt søge tilbage til Protestantismens religiøse Princip og støtte Resul? taterne paa de Grundsætninger, der findes fremsatte og ofte gentagne i de symbolske Bøger og Reforma? torernes Skrifter. Den protestantiske Kirkes Virksomhed er baade *) Jfr. J. Oskar Andersen’s to Afhandlinger »Om »Kirkens Gien= mæle« 1825 « i »Dansk Kirkeliv medens Tiderne skifter«. Udg. af Johs. Nordentoft. A dvent 1925 (Kbhvn. 1925 ) S. 115— 215 og »H. N . Clausen og hans Bog om »Catholicismens og Protestantismens Lære og Ritus«« i Teologisk Tidsskrift. Fjerde Række. Syvende Bind (Kbhvn. 1926 ) S. 177 - 209 . **) J. Oskar Andersen i »Dansk Kirkeliv« ( 1925 ) S. 115 . ***) H . N. Clausen 1 . c. S. 210 o. ff.