FrederikVIOgASØrsted

154 Halvoplysning har stiftet; det er kun af et fuldkorns nere og høiere Lys den kan haabe Redning; dette vil ligesaa sikkert føre Menneskene tilbage til Ærs bødighed for Christendommen, som hiin Halvoplyss ning bragte dem til at forsmaa den. Jeg har derfor ingen theologisk Mening yttret, som jo ofte tilforn er yttret af Theologer, der ingenlunde udelukkes fra de rettroendes Tal. Efter alt hvad jeg havde erfaret glædede jeg mig ved at have udrettet noget for alle mine Formaal, da jeg modtog den forbausende Meds delelse, at mit Arbeide for Deres Majestet er blevet fremstillet som farligt og fordærveligt. Jeg haaber nu at have gjendrevet denne, maaskee efter bedste Overbevisning gjorte Denunciation, men tillader mig endnu allerunderdanigst at fremføre et Par Bemærks ninger. Det er blevet mig sagt, at det var uklogt at røre ved de Gjenstande, jeg har behandlet. Men det er jo ikke mig, der opvakt de Tvivl og Spørgsmaal, der vist nok kræve en Opløsning. Det kan vist heller ikke være godt at overlade Marken allene til den blinde Iver og til den raa Vantroe. Vel er det især indsigtsfulde Geistlige, der have Kald til at træde frem; men flere af disse have meent, at det var gavns ligt, at verdslige Mænd stundom understyttede dem. Den omhandlede Sag er heller ikke reen geistlig, men kirkeretlig, hvori den Lovkyndige og maa have Stems me. Som Lærer i Kirkeretten ved det theologiske Ses minarium kan jeg heller ikke undgaa at sige min Mening over det Spørgsmaal, der ligger den retsins dige Kandidat meere paa Hjerte end noget andet kirkeretligt Spørgsmaal, nemlig hvilke Forpligtelser er det, han paatager sig, naar han modtager et Læres embede i Kirken, ved den Eed, som da kræves af ham. Den Embedsstilling, hvori Deres Majestets Naade