FrederikVIOgASØrsted

153 høist skadelige og betænkelige. Jeg har og derved indirecte mødt Zeloternes Klage over den Lunken# hed, hvormed Deres Majestets Regjering menes at vaage over Rettroenheden. Jeg har derfor søgt at berolige de redelige Geistlige, der ængste sig over ved Eeden at være bastet under en Tvang af de symboliske Bøgers Bogstav, som ikke kan bestaae med den Overbevisning, de have øst af Skriften, eller med Protestanternes Grundprincip. Flere af disse have yttret indstændige Ønsker om en authen# tisk Forklaring over Eeden; ogsaa har jeg modtaget private Opfordringer herfor. En saadan authentisk Fortolkning var, efter min Overbevisning, baade overflødig og betænkelig. Men jeg troede, at en ræ# sonneret Fortolkning af en Lovkyndighed, der og# saa med Hensyn til sit christelige Sind besidder offentlig Tillid, og som stemte med vore meest an# seete Geistliges offentlig yttrede Meninger, ikke vilde være uden Nytte til at berolige Gemytterne. Jeg troede derfor at kunne, idet jeg retfærdiggjorde en Fortolkning, der løser dem fra scholastiske Spidsfindigheders Aag, tillige at kunne give saadanne nærmere Bestemmelser der værnede mod Anarchie i Kirken. Jeg fulgte en indvortes Trang i det jeg ved denne Leilighed lagde min dybe Ærbødighed for vor christelige Religion for Dagen; og jeg haabede derved tillige at gjøre et godt Indtryk paa flere Læ# sere. Men jeg maatte baade fornægte min Overbe# visning og aldeles forspilde enhver god Virkning, dersom denne min Høiagtelse skulde træde frem som en mørk død Bogstavtroe. Det er, at jeg skal her gjentage hvad jeg, ved en anden Leilighed har sagt, ikke ved at kaste sig tilbage i Mørket Menneske# heden skal forløses af de Ulykker, som en opblæst