FrederikVIOgASØrsted

155 og Tillid har sat mig, vilde vist have bundet mine Hænder, dersom jeg kunde havt nogen Tvivl om, at de Grundsætninger, jeg havde at udtale, ikke vare de samme som de Deres Majestet, ved alle forefab dende Lejligheder selv har fulgt. Men da jeg herom havde den fuldkomneste Overbevisning, skrev jeg uden Betænkelighed fra denne Side, skjøndt jeg heel vel indsaae, at jeg, naar jeg blot skulde see hen til egen Roelighed havde gjort bedre i at tie om dette som over flere fædrenelandske Anliggender, hvori jeg har talt; og jeg stoler paa, at Deres Majestet, naar de allernaadigst har gjennemgaaet dette mit Forsvarsskrift, vil finde, at jeg hverken som Christen eller som Statsborger, eller som Deres Majestets Ems bedsmand, er i nogen Brøde, som kunde gjøre mig uværdig til Deres Majestets Naade. Saaledes overlader jeg i fuld Fortrøstning til Deres Majestets Retfærdighed denne Sag til allernaadigst Bedømmelse Kiøbenhavn, 19 Aug. 1826.*) Allerunderdanigst Kong Frederik VI til F. J. Kaas. Hermed tilstilles Dem det længe ventede Brev fra Ørstedt. Det er mig inlysende at hans Hang til at røre i Religjons Læren, og berøre Ting, som er saa vel ham som et hvert Menneske uvedkommende at *) L. Koch, der i sin Afhandling i Kirkehistoriske Samlinger kun meddeler nogle faa Linier af Ørsted’s Brev, daterer dette fejlagtig den 9. August, 1. c. S. 7, se ogsaa K och: A . S. Ørsted S. 92. Troels=Lund, som udtaler, at Kongen i » Begyndelsen af 1826« forlangte en skriftlig Erklæring af Ørsted, følger Koch med Hensyn til den urigtige Date« ring, se »Bakkehus og Solbjerg« I S. 1 7 1 —72. Kongehusets Arkiv. ØR STED