FrederikVIOgASØrsted

150 somhed, hvormed vist nok ethvert Ord bør veyes, for ikke at forvirre Begreberne i vigtige Ting, og som jeg ogsaa er mig bevidst efter Evne at anvende, burde have staaet en Tillægsbestemmelse ved Ordet Treenighedslæren, og det foresvæver mig dunkelt, som om jeg virkelig i mit Manuskript havde tilføiet en saadan, men at den ved Manuskriptets Utydelig* hed og Correcturens Unøiagtighed er gaaet tabt. Dog dette, som i al Fald kun vilde være af liden Værd, erindrer jeg mig ikke saa tydeligt, at jeg der* om tør forsikkre noget; men, hvordan det end er, smerter det mig bitterlig, at jeg mueligen hos enkelte Læsere kan have fremkaldt en Misforstaaelse, der dog, naar mine Ord læses i Sammenhæng, igjen maa forsvinde; og jeg er rede til, ved enhver passende Erklæring, at raade Bod herpaa. Det vilde være at trætte Deres Majestet, om jeg vilde dokumentere hvad jeg oven har sagt om den i theologiske Skrifter herskende Talebrug. En af Tydsklands meest anseete Theologers Fremstilling findes dog berørt i Noten S. 254*). Jeg kunde og her paaberaabe mig flere af vore egne agtede Theologer. Men dette vilde maaskee ikke tilfredsstille Deres Majestet; og en saadan Paaberaabelse kunde og let faae det forhadte Udseende, som om jeg vilde søge mit Forsvar i at skyde den formeente Brøst paa an* dre. Men, dersom Deres Majestet har nogen Tvivl om Rigtigheden af hvad jeg allerunderdanigst har tilladt mig at anføre, saa maa jeg i dybeste Under* danighed, udbede mig den Naade, at Deres Maje* stet vil indhente lærde og paalidelige Theologers Be* tænkning; da er jeg vis paa, at enhver Skygge vil forsvinde.

*) Foran S. 36.