FrederikVIOgASØrsted

147 254: »Men Treenighedslæren findes dog ikke egenti ligen og umiddelbart i Skriften og er saaledes ingen væsentlig Bestanddel af den christelige Troe.« Der* som jeg her ved Treenighedslæren forstod den Læ* re, at Gud har aabenbaret sig for Menneskene som Fader, Søn og hellig Aand, og at disse Navne be# tegne forskjellige Maader for den guddommelige Virksomhed, forskjellige Forhold, hvori Guddommen er traadt til Menneskene, og hvorunder den bør til# bedes af de Christne, saa vilde hiin Yttring baade røbe den tykkeste Uvidenhed og tillige indeholde en Selvmodsigelse, der vilde vidne om Sindssvaghed. Umiddelbar foran har jeg nemlig søgt at hævde det apostoliske Symbolum (de tre Troens Artikler), hvis hele Indhold netop er hiin bibelske Fremstilling, som en Grundlære, der væsentligen hører til den evan# gelisk christelige Lærers Foredrag. Det kan altsaa umuelig være en saadan Treenighedslære, som jeg har meent ved hiin Yttring. Det er blot den finere dogmatiske Bearbeidelse, denne Lære har faaet ved Athanasii Symbol, hvorom der paa dette Sted kan være Tale. Denne Troesbekjendelse, hvorom det for Resten er aldeles afgjort, at den ikke endelig hid# rører fra den Forfatter, som Catholikerne og med dem formula concordiæ tillægger samme, er fremkaldt ved en høist spidsfindig og trettekjær Tidsalders (det fjerde Aarhundredes) metaphysisk?theologiske Stridigheder, og indeholder meget, der gaaer langt uden for Skriftens Grændser. Den indskrænker sig ikke til den ovennævnte simple Bibellære, men den vil og belære os om, at Guddommen i sit indvortes Væsen, bestaaer af tre substantialiter forskjellige Personer (Hypostaser), hvis indvortes Forhold til hinanden den paatager sig at bestemme. Naar hiint Symbol lærer, at Sønnen er af Faderen, hverken F. D.