FrederikVIOgASØrsted

Bestemthed, at jo meget maa overlades til deres Samvittighed, Indsigt og Dømmekraft, som skulle efterleve Eeden og holde over dens Efterlevelse. Men er det selv i den egentlige Statstjeneste umueligt at ordne alt saaledes ved faste Regler, at Statsformaa# lene kunne opnaaes uden Hensyn til Statstjenernes Retsindighed og Skjønsomhed, saa lader det sig vel endnu mindre tænke paa dette mere aandelige Ge# beet at opnaae alt ved Forskrifter og Controller. Den strengeste Tvang under de symboliske Bøger kunde dog ikke forhindre Fordrejelser, hvilke jo disse Bø# ger ligesaavel som den hellige Skrift selv ere udsatte for; og en Eed, der fordrede en blind Troe paa Symbolernes Bogstav vilde, just fordi den fordrede noget unaturligt, give en rummelig Samvittighed det bedste Paaskud til ikke at bekymre sig videre om Eeden end hvad der udvortes lod sig controllere, paa samme Tid som den vilde skræmme dem, der havde strengere Begreber om Pligt, fra Kirken. Det er derfor ingenlunde de samvittighedsløse Mennesker, der uden christelig Troe have indsneget sig som Lærere i den christne Kirke, for hvilke min Forklaring over Eeden vil være velkommen, kun Kirkens redelige Tje# nere interesserer det, at der ikke lægges mere i Eeden. Dog jeg erfarer, at jeg i høi Grad er blevet misforstaaet, forsaavidt jeg i hiin nærmere Ud# vikling har S. 253—254*) udladt mig over det Ni# cæiske og især Athanasii Symbol og den Treenig# hedslære, som ved dette sidste er blevet opstillet og erklæret for en nødvendig Bestanddel af den salig# gjørende Troe; og dette er, saa vidt jeg veed, den anden Punkt, der bebreides mig. Denne Anke slutter sig, som det synes, fornemmelig til den Yttring S. 146

*) Foran S. 3 5 -3 6 .