FrederikVIOgASØrsted

135 til Sagens Bedømmelse efter miine Syns Maa* der. pag. 277 yttres, at mueligen kunde nogen klage over, at den her givne Fortolkning over de Love, der bestemme de symboliske Bøgers Myndighed, ikke giver noget bestemt Resultat og at man derfor ofte vil være i Tvivl om, hvorvidt en Religions Lærer har forseet sig mod den ham paaliggende Forpligtelse — hertil erklærer Forfatteren, at det ikke er alleene hans Ævners Ufuldkommenhed, der har giort det umueligt for ham at opføre saa skarpt betegnede Grændser mellem det der kan tilstædes og det der maae være forbudt Læseren overlades det da at slutte sig til, hvor denne Umuelighed skal viidere sø* ges. Dog fører denne Erklæring Forfatteren end viis dere til den i pag. 278*) — allerede med Hensyn til den første og meest nødvendige Læresætning, som et Bekiændelsesskrift for den naturlige Religion maatte indeholde, nemlig, a t d e r e r en G ud , kun# de der møde Vanskeligheder af samme Art som de der kunde opstaae ved Prøvelsen af en Læres Over* eensstemmelse med de paa en Aabenbaring gruns dede Symbolske Bøger. Efter alt hvad er sagt maatte man let fristes til det Spørgsmaal, — hvorpaa støtter man en positiv, hvorpaa endog den naturlige Religion naar alt liige indtil den Sætning, at der er en Gud, opløser sig i Tvivl og kan ved philosophiske Betragtninger, ved metaphysiske Forestillinger, ja ved et eget Sprog bes striides? — pag. 285 **) — Lærer man ikke heraf at det bliver saa meget meere vigtigt for Staternes Styrere, ja endog en hellig Pligt, at vaage over Overholdelsen af den Kirkeforfatning, og over de Love og Symbo# ler, hvorpaa den er rejst og hvorpaa den har hviilet

•) Foran S. 57.

•*) Foran S. 63.