FrederikVIOgASØrsted

136 i Aarhundreder, indtil nærværende Tiidspunct, da man reyser imod den de forvirrede Begreber og de mystiske Sætninger, som Philosophie og Metaphysik giver saa riigelig i Hænderne paa Nutiidens Refor* matorer. Jeg kunde undskylde Forfatteren af det her omhandlede Skrift, naar han havde tilbudt os noget positivt i stæden for det han søger at frarøve os — men det erklærer han for ugiørligt. Da jeg har talt med Forfatteren og har meddeelt ham mine Ansku* eiser, saa har han tilstillet mig 2de Skrivelser af Ilte og 13de Augusti hvis Indhold jeg bør relevere, og som forelægges til at forelæses da de ikke lade sig extrahere uden at svække det Indtryk. Et Raad Ør* sted derved har søgt at bevirke.*) Efter at have bestræbet mig for, efter Ævne at fremstille mine Anskuelser ved at giøre mig bekiændt med et Skrifts Indhold, som maae vække Opmærk* somhed, og som (med særdeles Hensyn til Forfatte* rens Embeds Stilling og til den Celebritet han ved sine Skrifter har opnaaet, ikke blot hos den lærde men tillige hos den studerende Ungdom) saa lette* ligen vinder een Authoritet, som imponerer, som gi* ver visse Partier en Overvægt over det andet og som let kunde virke een ikke ønskelig Opposition mod den Meening Kongen maatte attraae gjældende an* gaaende et saa vigtigt Æmne som Religionens,**) bliver det mig tilladt at fremsætte de quæstioner der *) I Marginen har Kaas tilføjet følgende Linier: disse 2 de Skrivelser blive af mindre Vigtighed efter at Forfatteren har tilstillet Hans Maj. Kongen det vedlagte Forsvars Skrift. **) Paa dette Sted har Kaas i Marginen tilføjet følgende Linier: Jeg vil ikke tale om den Virkning dette Skrift maatte frembringe, naar dets Indhold blev forkyndt og bekiændt for Lægmænd — en Virkning der blev saa meget større og betænkeligere som de Sætninger Skriftet søger at giøre giældende, kommer fra en verdslig Haand og næppe vilde, i