FrederikVIOgASØrsted

134 i Skriften og er saaledes ingen væsentlig Bestanddeel af vor Troe — see viidere — indtil han endelig sidst paa Siiden pag. 254*) yttrer sig saaledes: »Men det Spørgsmaal om det guddommelige Væsen, der traad? te frem i Christo ogsaa i og for sig selv og uden Hensyn til denne Fremtrædelse var en egen Guddoms Kraft, der havde en særskildt Personlighed, er, om endog forstaaeligt, noget, der ikke kan have frugtbar Indflydelse paa Menneskets Sind og deraf sluttes at den der ikke tillægger de i Symbolerne fremsatte Be* stemmelser noget absolut Værd, ja endog forestiller sig Sagen anderledes, kan, med god Samvittighed modtage et gejstligt Lære Embede og aflægge den Eed som dertil kræves. — Forfatteren synes vel at finde denne Lære i Striid med Lovens 2 1 men han trækker sig ud af denne Forlegenhed ved at er* klære: at der af Lovens Bud ikke følger, at Kirkens Lærer skal være forpligtet til at foredrage Alt hvad der findes i Symbolerne; at han ikke behøver at troe derpaa er forhen viist — see viidere Fortsættelsen af denne Materie — Forfatteren vil dog ikke at Reli* gions Læreren maa lære noget derimod, pag. 256"5"). Den Digression Forfatteren tillader sig fra pag. 257 til 266***) forbigaaer jeg som uvæsentlig for det For* maal jeg har foresat mig — pag. 266 finder man Re* sultatet af det forud sagte, nemlig, at den Eed Præ * sten aflægger ikke lægger ham under de Symboliske Bøgers Lænker, for dette gives nærmere Beviis pag. 267 og 268, 269 til 277f) — men da dette Beviis fore* kommer mig odieust for saa vidt det kunde fore* komme mange at staae i Striid med Lovens Bogstav, saa forbigaaer jeg at berøre det saa meget heller som dette alt, saavidt jeg skjønner releverer liidet

*) Foran S. 37.

**) Foran S. 38.

***) Foran S. 39—46. f) Foran

S. 4 7 -5 6 .