FrederikVIOgASØrsted

133 gaaer nu vel ud paa at indgyde Tilhørerne en vis Læs re, men ikke, at han vil lære Alt hvad der staaer i de Symb. Bøger — see viidere pag. 243*). pag. 246**). Man udelukkes ikke af Christnes Tal fordi man af vor Canon bortskiærer en eller anden af dens Bestanddeele og skiøndt den Dristighed hvormed den critiske Friehed ofte bruuges ikke billb ges, saa kan dog sluttes, at end ikke Eeden paa at holde sig til den hellige Skrift er saaledes at forstaae, at den skulde binde Læreren til at erkiænde ethvert Sted i den af Kirken antagne Canon — see viidere Fortsættelsen her og pag. 247***) hvor det Spørgs* maal da opkastes »er det mueligt at afsondre det i Symbolske Bøger, der er væsentlig fra det mindre væsentlige?« Sagen erklæres for vanskelig, men at imidlertid noget lader sig udfinde, dog kun til Fort klaring og Vejledning, pag. 249f) antages: at det synes som den ældste Christelige Troesbekiændelse der er opbevaret under Navn af det apostolske Syrn# bolum fortiener fortriinlig opmærksomhed, — det er denne Bekiændelse som giøres ved Daaben og gien* tages ved Confirmationen, see viidere hvad han siiger 251 om Christus. — pag. 253-j”j"j*) berører Forfatteren Treenighedslæren og yttrer sig saaledes: den nicæiske Kirkeforsamling af Aaret 325 tilføjede de gamle Troes Artikler nærmere Bestemmelser om Christi Natur og evige Guddom liige pag. 257, 258-f-j-j"}-) med Faderens, og ved det saa kaldte Athanasii Symbolum blev Treenigheds Læren endnu nærmere bestemt samt erklæret for en Bestanddeel af den Troe uden hvilken Mennesket ej kan blive saligt — han siiger viidere: dette Dogma bør ikke agtes ringe. Men Tre* enighedslæren findes ikke egentligen og umiddelbart

*) Foran S. 28. **) Foran S. 30. t f) Foran S. 34. f f t ) Foran S. 36.

***) Foran S. 30. +) Foran S. 32.

f f f f j Foran S. 3 9 -4 0 .

12 *