FrederikVIOgASØrsted

hed, der var repræsenteret ved dens kirkelige Raad. Men den, der var udstødt af en af Landets Menig* heder, maatte. derved og være udelukket fra de øv* rige. Lovene kunde altsaa ikke lade den Paagjelden* de være uden al Beskyttelse, hvad enten det nu var til de borgerlige Øvrigheder eller Domstole, eller til høiere kirkelige Authoriteter han havde at vende sig med sine Klager, hvilket sidste Alternativ dog var det eneste, man i hiint System kunde indrømme. Men da maatte han og have Adgang til at faae Sagen nærmere prøvet ved retlige Undersøgelser, og disse vilde blive høist fortrædelige og mislige. Beviserne for Eens sædelige Vandel i det Hele ere langt vanske* ligere og usikkrere end Beviserne for enkelte be* stemte Facta. Vidner for og imod vilde derfor i disse Sager blive hyppige. I de Klager, den udstødte Person førte, vilde ofte blande sig Angivelser af an* dres usædelige og forargelige Forhold, der vare bievne skaanede; hvilket vilde blive en rig Kilde til forhadte Inqvisitioner. Var der noget, som kunde kaste en Skygge paa Præstens egen Vandel, vilde det blive grebet. Fremdeles vilde Præsterne, der, om end den egentlige Myndighed overlodes til Presbyterier, dog vilde blive de egentlige handlende og virkende Per* soner, udøve Myndigheden i en meget forskj ellig Aand. Ikke at tale om de enkelte Uværdige, der for* sætligen vilde bruge den til Chicaner, hvorved Fa* miliers Lykke kunde forstyrres, kunde mangen Præst, af en velmeent sædelig Iver, bringes til overilede Fo* retagender, hvorved han vilde paadrage sig selv og Andre talrige Fortrædeligheder og foraarsage megen Forargelse. Fleerheden af Præster vilde derimod sand* synligviis, snart af naturlig Godmodighed, snart af Magelighed og Frygt for Fortrædeligheder, snart le* dede ved den Betragtning, at de kun derved vilde 89