FrederikVIOgASØrsted

78 fra et verdsligt Collegium, har dog Geistligheden en høist betydelig Indflydelse, og, saavidt jeg skjønner, al den, som med Føie kunde ønskes. De Prøver, som Candidaterne have aflagt saavel paa deres theolo* giske Indsigter, som paa deres Duelighed i at præ* dike og cathechisere, have en afgjørende, tildeels lovbestemt og iøvrigt ved de Grundsætninger, som stadigen følges, udvidet Indflydelse paa Befordring gen til geistligt Embede. Fremdeles tages de yder* ligere Vidnesbyrd, de erholde deels fra Universitets* lærerne, deels fra Directionen for PastoraLSemina* riet, deels fra Biskopper, Præster og andre geistlige Mænd, i nøie Betragtning. Naar Candidaten er kal* det, bliver han ikke indviet til Læreembedet, førend han nærmere er prøvet af Biskoppen; og, hvis det ved denne Prøve findes, at der mangle ham de for* nødne Kundskaber, eller der er noget Grundet paa hans Levnetsforhold at erindre, saa er Biskoppen, i* følge Loven og Kaldsbrevenes Indhold, berettiget og forpligtet til at nægte den Indvielse, uden hvilken han ei kan tiltræde Embedet. Ved Ansøgninger om Befordring til bedre Kald bliver der saavel seet til* bage til de academiske og andre Vidnesbyrd, som den Paagjeldende havde erhvervet, inden sin første Befordring, som og taget særdeles Hensyn til de Vid* nesbyrd, hans geistlige Foresatte give om hans Due* lighed, Embedsnidkærhed og sædelige Forhold. Det indsees ikke, at det Collegium, der har at gjennem* gaae Ansøgningerne og foredrage Regenten en Me* ning angaaende de flere Ansøgendes Fortrinlighed, behøver theologiske Indsigter, for ved Hjælp af alle disse Data, at kunne have en nogenlunde velgrun* det Dom i disse Anliggender. Hr. Prof. Clausen vil uden Tvivl selv finde det for stærkt udtrykt, hvad han Side 262 har anmærket angaaende verdslige